Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
paa forskjellig Maade. Menig Mand kalder den Tarantelen.
Nogle paavirkes saaledes, at de, naar de høre Sang eller
Strengespil, dandse omkring fulde af Glæde og bestandig
leende, og de høre ikke op hermed, førend de ere aldeles
udmattede og halvdøde. Nogle græde bestandig og føre et
ulykkeligt Liv, som om de savnede og vare forladte at deres
Naérmeste. Nogle styrte, naar de see en Kvinde, optændte
af Begjærlighed, løs paa hende, som om de vare rasende.
Nogle døe under Anfald af Latter, andre af Graad« ’).
Som man af denne korte Beskrivelse vil see, er det
meget tvivlsomt, hvorvidt Perotto selv har været Øievidne til
disse Tarantismens Ilovedyttringer, eller om han blot har
gjengivet, hvad han derom liar hørt fortælle. Det første
Øievidne træffe vi i Neapolitaneren Alessandro d’Alessandro, der
i sin Ungdom levede-nogen Tid sammen med Perotto, medens
hans Død først indtraf langt senere 2). Da hans Fremstilling
er langt mere compendiøs end Perottos, og da den ikke giver
Andet, end hvad senere Forfattere have iagttaget, skal jeg
ikke dvæle specielt ved den, men inddrage hans Beretning
mellem det øvrige historiske Stof.
Betragter man først dette Materiale, saaledes som det
er nedlagt i Kilderne, da forbauses man over den
Eensartet-hed, hvormed Traadene i den historiske Væv ere slyngede;
thi de frembringe bestandig det samme Mønster. Der kan
derfor ikke blive Tale om at skildre Sygdommens Gang i
forskjellige Perioder; thi hvad enten man har en Forfatter i
det 15do eller det 18d0 Aarhundrede for sig, ere
Phænome-nerne de samme, undertiden endog til de mindste Smaatræk;
ja selv de Renzis Fremstilling fra 1833 er saaledes, at man
i visse Øieblikke kan være i Tvivl, om det er en
Nutidsfor-fatter eller Baglivi, som man læser.
1) 1. c. p. 49—50.
2) Serao, hvis literærhistoriske Notitser ere af megen Værdi, er
usikker om hans Dodsaar, men angiver, at han levede eudnu
1521. Wicke sætter, uvist efter hvilken Kilde, hans Liv fra
1461 —1523. Han maa altsaa have været meget ung paa den
Tid, han traf sammen med Perotto.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
