Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
Valletta 1706.
1.
I det Kloster, hvor jeg engang opholdt mig, var der eu
Munk, der havde Opsyn med Havearbeidet; det var en Maud
af moden Alder, et eenfoldigt og næsten udannet Menneske,
der ikke var i Stan<J til at spille Comedie med Nogen. lian
var engang bleven bidt af en Tarantel; han havde uddrevet
Giften ved Dands i nogle Aar, og den var nu næsten ganske
vegen fra ham. Den saaledes fortyndede og sløvede Gift blev
lidt efter lidt mindre virksom, hvorfor han i de sidste Aar
havde Vanskelighed ved at komme til at dandse. Af denne
Grund havde han besluttet hos sig selv ikke mere at
deel-tage i Dandsen. Sommeren vendte tilbage, og lige til August
Maaned led han ikke af noget Onde. I Begyndelsen af denne
Maaned blev han angreben af en snigende Feber og tvungen
til at lægge sig. Lægerne kom hurtigt og toge deres
Tilflugt, men forgjæves, til forskjellige Lægemidler. Der reiste
sig en heftigere Feber, og Patienten, der næsten kvaltes af
Aandenød og Sjæleangst, klagede og jamrede sig og
forberedte sig paa Døden, hvad enten han nu havde glemt sin
tidligere Sygdom eller ikke troede, at en Gift, der saa tidt
var uddreven af ham, kunde forvolde saa alvorlige Tilfælde.
En Dag, da jeg tilfældigviis sad i min Celle, begyndte jeg,
for at adsprede mig, ganske svagt at spille paa et
Instrument, som var der, dog saaledes, at Tonerne naaede den
Syges Øren, som laa ikke langt derfra. Strax udstødte han
et Suk, næsten som et Brøl, og da Musiken vedblev, reiste
han sig op af Sengen og styrtede, nøgen som han var, kuu
omhyllet af et Lagen, ind i mit Soveværelse, som et rasende
og afsindigt Menneske, og satte sig hylende og sukkende ved
Fodstykket af min Seng. Da jeg spurgte ham, hvorledes
han havde det, og hvorfor han var i saa stor Sjæleangst,
svarede han kun med et Suk, og da jeg atter spurgte,
hvorfor han var kommen hid, og om der ved mit Spil var
kommen nogen Lindring i hans Sygdom, bejaede han dette og
bad mig, at jeg ikke maatte afbryde det. Medens jeg spillede
den Melodi, som jeg havde begyndt paa, randt mig haus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
