Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
upaatvivlelig en reen Affødning af Epidemien i 1374—78, der
en Tid vel syntes udslukket, men som dog har ulmet skjult
i en eller anden Afkrog af Tydskland. Dandsen og dens
Yttringer ere omtrent de samme; kun optraadte den ikke
epidemisk i længere Perioder, men var indskrænket til enkelte
Tider og udførtes paa visse, navnlig Helgenen St. Veit
(Italienernes St. Vito) indviede Steder; ligeledes vandrede de
Dandsendes Skarer ikke, som St. Johannesdandserne, om fra
Sted til Sted, men samlede sig paa bestemte Tider i store
Skarer, for ved Dands at helbredes for deres Sygdomme.
Disse Dage vare enten den 15de Juni (St. Veits Navnedag),
eller den 24de Juni (St. Johannes), og som berømte
Forsam-lingssteder nævnes Breisgau, St. Veitscapellet i Biessen ved
Breisach og St. Johannes Capel ved Wasenweiler, foruden
flere andre. Deeltagerne i St. Veitsdandsen vare ligeledes
navnlig Almuesfolk; især vare de stillesiddende Haandværkere,
Skomagere, Vævere o. s. v. stærkt repræsenterede, men
ogsaa Landalmuen afgav en betydelig Deel. En Maaned før
Dandsen begyndte, bleve Deeltagerne angrebne af forskjellige
Onder; men især nævnes, som ved Tarantismen,
Nedslaaet-hed, Angst, Modløshed, stikkende og springende Smerter i
hele Legemet, og endelig den Overbeviisning, at de kun kunde
helbredes ved at dandse en bestemt Dag paa et af de til de
to Helgene indviede Steder.
St. Veitsdandsen havde omtrent samme Charakteer som
dens Forgjænger; der var den samme Vildhed og
Voldsomhed i Bevægelserne, de samme nervøse Phænomener; kun
havde den skiftet Maal, idet den nu var et Middel til at
blive helbredet for forskjellige Sygdomme, medens St.
Jo-hannesdandsen kun var et Udbrud af religiøs Fanatisme, der
yttrede sig som en Fortsættelse af Dandsene ved Helgenens
Fest. Den antog hurtig meget store Dimensioner, idet næsten
med Tarantismen, maa naturligviis ikke forvexles med, livad vi
nu kalde »St. Yeitsdands«, som navnlig yttrer sig i et
forstyrret Nerveliv og dermed forbundne uvilkaarlige
Muskelbevægelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
