- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række tredje Bind /
363

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

363

Svaret herpaa synes at være let. Lægevidenskabelige
Skrifter, naturhistoriske Haandbøger, ja selv forskjellige’
historiske Bearbeidelser af dette specielle Æmne nævne som
Kilden til Tarantismen Tarantelen og forstaae herved den
italienske Tarantel »Lycosa Tarantula.« Ganske anderledes
stiller Sagen sig derimod, naar man gaaer til Kilderne; det viser
sig da, at Begrebet Tarantel i den ældste Periode har omfattet
et chaotisk Virvar af Dyr, hvoraf lidt efter lidt, ligesom
Oplysningen skred frem, de enkelte uskadelige Bestanddele ere
pillede fra, saaledes, at man i Begyndelsen af det 18d0
Aarhundrede blot beholdt den store italienske Lycosa tilbage, som
den egenlige Anstifter af saameget Ondt, og da Tarantismen
paa denne Tid var en særlig Gjenstand for Undersøgelse og
Critik, gik blot Lycosen over i Lærebøgerne og derfra i den
almindelige Bevidsthed, medens de andre Skabninger, der
ogsaa vare Tarantler, og som i deres Periode havde gjort lige
saa megen Ulykke som Lycosen, udelukkedes og forglemtes.

Søger man hos den italienske Hyrde eller Vignieeier
Oplysning’om, hvad de forstaae ved »Tarantola«, saa erfarer man
snart, at Begrebet strækker sig langt videre end til den
jordbyggende, ikke overalt forekommende og overhovedet ikke
meget almindelige Lycosa. De forstaa ved »Tarantola» deels
Gekkoen (Platydactylus humeralis, Hemidactylus verruculatus,
Phyllodactylus europæus), deels Skorpionen (Sc. flavicaudus
og occitanus), deels Lycosa Tarantula og deels endelig en
hvilkensomhelst større og mere paafaldende Arachnide, som
de træffe paa. De have derfor Trætarantler og Muurtarantler
(navnlig Segestria perfida), Huustarantler og Marktarantler,
og om alle disse nære de den inderligste Overbeviisning, at
deres Bid er i høi Grad uheldbringende og farligt. Netop
det Samme træffe vi, naar vi undersøge de historiske Kilder.
Det var ikke Frygten for Lycosaen alene, det var
Middelalderens Rædsel for Arachnidegiften og for
Arachni-derne overhovedet, i hvilke de fra gammel Tid saae
særdeles farlige Dyr, der fremkaldte Tarantisme. Først naar
enhver større Arachnide, lige fra Epeirerne til Skorpionen, var
istand til ved sit Bid at fremkalde den frygtede Sygdom, først

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:53:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b3/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free