Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
fandtes1), og tørrede og pulveriserede virkede de som den
farligste Gift. Da man, selv ved den meest overfladiske
Betragtning, ikke kunde undgaae at bemærke det seige og
klæbrige Secret, som udgik fra Arachnidernes Spindevorter, og
hvoraf disse Dyr dannede deres Væv, sluttede man, at Giften
maatte have samme Natur som dette, og den betegnes derfor
som »en seig og liimagtig Materie.« Naar denne tykke, seige
og liimagtige Gift var trængt ind i Legemet, hængte den sig
fast ved de indvendige fine Partikler og forblev i Ro,
saalænge Kulden varede, men ligesom Sommervarmen bragte
Arachniderne til Liv og Virksomhed, saaledes hidsede den
ogsaa den i Legemet indførte Gift. Denne blev nu tynd og
flydende og paavirkede gjennem Blodet overordenligt hurtigt
de ædlere Organer, navnlig Hjernen, Hjertet og tildeels
Leveren. Sygdommen, der længe havde ligget latent, brød nu
frem i sin fulde Styrke, og de aarligt tilbagevendende
Tilfælde fik saaledes en tilsyneladende naturlig Forklaring. Bleve
Patienterne bidte i den hede Tid, virkede Giften, som da
ogsaa hos Tarantelen var tynd og flydende, overordenlig
hurtigt og fremkaldte de meest forskjellige Phænomener, hvis
variable Natur deels tilskreves de forskjellige Arter af
Tarant-ler, deels Patienternes forskjellige Temperament2). Den
■) Hvorlidet enkelte Angivelser om Arachnidernes Uskadelighed
formaaede at paavirke Tidsalderen, seer man af følgende Ord hos
Ferdinandus: »Multi inopinato mortui sunt ex potu, vel vini, vel
aquæ, vel alterius liquoris, in quo tarantula fuerit suffocata.
Est igitur venenosum animal neque de hoc est amplius
arnbi-gendum. O dices ex Alberto Magno (Lib. VII. de animal.
_ Cap. V.) se vidisse puellam, quæ persequebatur araneas, easque
comedebat. Sed hoc nihil est, nam fortassis hoc est ob aliquam
sympathiam, secretam, tacitamque veneni conditionem, ut de
illa anu narrat Galenus (III. de simpl. med. fac. cap. XVIII.),
quæ paulatim esui cicutæ se assuefaciens, ab illa non
offen-debatur (1. c. p. 253).
s) De allerfleste Symptomer bleve dog henførte til Melancholien og
skrevne paa Tarantelens Regning. Saaledes søger Ferdinandus,
idet han stræber at forklare Grunden til de hundrede af ham
opkastede Spørgsmaal, i de fleste Tilfælde sine Argumenter i
Tarantelens melancholske Natur. »Diximus ante,« siger han,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
