Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
Gaae vi dernæst over til fra et mere nøgternt
naturhistorisk Standpunkt at betragte de Dyrs Gift, som man
beskyldte for at frembringe Tarantisme, da ville vi snart see,
at denne Gift deels slet ikke existerer, deels kun frembringer
forbigaaende Virkninger af en ganske anden Natur. De
sydeuropæiske Gekko-Arter ere aldeles ikke forsynede med
Giftredskaber, og naar de dog alligevel i den ældste
Middelalder bleve dragne ind under Tarantlerne, ligger dette alene
i deres uhyggelige Udseende og eiendommelige
Bevægelses-maade. Hvad de andre Araneer udenfor Lycosernes Kreds
angaaer, da vil næppe nogen Naturforsker nutildags tillægge
dem nogen Virkning af Betydenhed. Selv med den store
Segestria perfida har Duges ’) anstillet Forsøg paa sig selv
uden andet Spor end Smerte ved selve Biddet og
Hævelse, som forsvandt efter halvanden Times Forløb. Der
bliver altsaa kun Skorpionen og Tarantelen tilbage; men de
nyere Undersøgelser over disse Dyrs Gift vise, at de begge
ere temmelig uskadelige. Af Skorpionen, og det kan næppe
betvivles, at i de allerfleste Tilfælde af Tarantisme hidrørte
Stikket fra denne, besidder Sydeuropa 2 Arter, nemlig Sc.
flavicaudus og Sc. occitanus. Den førstes Gift virker næppe
stærkere end Stikket af en af vore Hvepser. Om den anden
har man fra Algier, hvor den ogsaa er almindelig, meget
paalidelige franske Efterretninger; ifølge disse virker den stærkere end
Sc. flavicaudus, og de franske Soldater forulempes hyppigt
af dens Stik. Dette er dog ikke farligere, end at noget
Ammoniakvand raader Bod derpaa; det er endogsaa sjeldent, at
Forsvarere af Tarantismen, da Sygdommen efter en almindelig
Folketro hørte op, naar Tarantelen døde. Iøvrigt lader Baglivi
sig ikke paavirke af et saa overbevisende Experiment, om
hvilket han tilføier Følgende: »Ex qua colligere licet, quod
superius indicavimus, Tarantulam in exteras Regiones translatam
fatalia morsus symptomata non afferre, nec non talium
Regio-num calorem non esse tantæ activitatis, quanta requiritur, ut
venenum illius ad debitum exaltationis gradum perducatur, sicuti
in intensissimis Apuliæ campestris caloribus re vera perducitur«.
(1. c. p. 572).
») 1. o. p. 212.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
