Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
og hertil kommer, hvad man med Hensyn til Tarantismen
ikke noksom kan lægge Vægt paa, at det næsten er et lille
Kunststykke, uforvarende at blive bidt af Tarantelen. Jeg
har allerede i den biologiske Deel beskrevet den
eiendommelige Maade, hvorpaa denne Arachnide lever; jeg har viist, at
den som alle minerende Lycoser fører et undeijordisk Liv, at
den ved den ringeste Fare trækker sig tilbage til det Inderste
af sin Hule, hvorfra man ikke kan faae den ud , med mindre
man graver den op. Jeg har endvidere paaviist, at den selv ikke
i den hedeste Sommertid gjør nogen Mine til Forsvar, endsige
til Angreb; jeg har opgravet flere hundrede Individer af alle
Størrelser og til meget forskjellige Tider, men den har
bestandig viist en saa forsagt og forknyt Adfærd, at jeg til
Slutningen tog den med’Hænderne oven i Cephalothorax uden
at benytte Pincetten. Da den hele Dagen igjennem holder
sig skjult i sin Tunnel, vil den paa denne Tid ingen Skade
kunne gjøre; og selv naar man stikker Fingeren ned i Røret,
angriber den ikke, men flygter tilbage til sin inderste Hule.
Om Natten forlader den efter al Rimelighed sin Bolig, men
begiver sig næppe ret langt bort fra den. Vallettas Angivelser
om, at den skulde skjule sig i Hvedehalmen og ined denne
føres ind i Husene, beroer sikkert paa en Forvexling med
andre Arachnider; og Baglivis Fortælling, at den i lige Grad
angriber Vaagende og Sovende, enten den er irriteret eller
ikke, hører til den Slags Beretninger1), som ere grebne lige
ud af Luften, og maa tilskrives den overtroiske Frygt, deri saa
rigeligt Maal var tilstede i en Tidsalder, da man overhove-
Skulderen og tvang ham til et 8 Dages Sengeleie i Messina.
Symptomerne svandt lidt eflter lidt ved Anvendelse af Omslag
og Indgnidning med Olie. Man seer imidlertid, hvormeget den
sydligere Beliggenhed allerede her har virket, thi Rossi
bemærker om denne Skolopender i Omegnen af Florents: »morsus
apud nos vii venenatus, nec magis pertimescendus quam Apis
punctura« (1. c. 123).
’) Hoc unum scio per autopsiam; Tarantulam vigilantes æque ac
dormientes, irritatam, vel non irritatam semper mordere, et
sem-per veneniferam labem afferre (1. c. p. 553).
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
