Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
Hest, som han havde bundet ved et Gjerde. Alle mine
Forsikkringer og Forklaringer gjorde ikke det mindste Indtryk
paa ham, og han var ikke at bevæge til at komme nærmere,
førend jeg havde kastet den farlige Gjenstand i et Glas og
proppet dette godt til. Ved Hjælp af et Par Cigarer, der
altid vise sig som et ypperligt Middel til en bedre
Forstaaelse, bleve vi snart de bedste Venner af Verden, og han
fortalte da for fuldt Alvor følgende Historie om Tarantelen
paa Campagna romana. »Der findes her paa Campagnen«,
sagde han, »tre forskjellige Slags Tarantler, forskjellige i
Udseende, forskjellige i Maaden, hvorpaa de bygge deres
Reder, og forskjellige i Virkningen af deres Bid. Dette Hul,
for Exempel«, vedblev han, idet han med Landsespidsen
pirrede Spindet tilside, »gjemmer en Zitella. Den er mørk,
næsten sort, med tigeragtige Spetter paa Siderne og ildrød
Bug, dens Huller ere noget mindre, og de ligge altid i lige
Linie og ikke langt fra hverandre. Naar jeg lægger min
Landse ved dette Hul og dreier den rundt, vil Signore see,
at jeg to Gange, idet jeg beskriver Cirkelen, kommer til at
berøre en Række Huller, der strække sig som en Diameter
midt igjennem den. Zitellens Bid er slemt, men ikke saa
farligt som de andres. Man bliver munter og overgiven, man
faaer en stor Lyst til at synge og dandse og gjøre gale
Streger. De store Huller hist og her, hvor Spindet er saa
afslidt, og Gjerderne ligesom nedtraadte, tilhøre Vedoverne.
De ere meget større end Zitellerne og meget lysere, deres
Ryg er guulbruun, og Bugen er underneden ikke rød, men
bleg og gusten. De bygge altid eenligt og langt fra hverandre.
At blive bidt af dem, er det Værste, der kan hændes En;
thi man bliver melancholsk og ulykkelig for hele sit Liv, man
taber Lysten til Alting og græder bestandig. Min Fader«,
vedblev lian med urokkelig Alvor, »blev bidt i Knæet af en
Vedova; man bragte ham hjem til hans Cabane, men Knæet
svulmede op og vilde ikke læges mere; han henfaldt til den
største Sørgmodighed, græd bestandig og dodo et Aar efter.
Den tredie Slags kaldes Maritata; de ere tykkere og plum-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
