Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468_
Grupper. Ret beseet, bør denne Opfattelse vel altid betegnes
som urigtig. Vedbliver Mundens Bygning virkelig at være
den samme hos en længere Række af Former, saa haves
deri et aldrig svigtende Tegn paa Dyrenes nære Slægtskab:
aldrig svigtende, thi det er endnu aldrig fundet modsagt af
den øvrige Bygning. Tilfredsstilles man nu ikke ved et sligt
Resultat, saa røber man derved, at det Spørgsmaal, man
stillede til Munden, ikke var oprigtig meent; thi svarer den
Nei, saa vil man ikke nøies dermed, saa siger man: Den
svigter. Men den svigter jo ligesaalidt ved at svare det Ene
som det Andet; den giver kun altid den rette Oplysning.
Det er altsaa netop denne, man ikke vil tilegne sig: man vil
adskille; man søger Mærker. For Hvad? For
Sammenstillinger efter Indtrykket af Lighed i den hele ydre.Form.
Hos de bedste nyere Forfattere støtter Methoden sig nu
ogsaa til en saa detailleret Betragtning af enhver for Loupen
tilgjængelig Deel af Dyrene, at den i mangfoldige Tilfælde
fører til gode, og brugbare Sondringer. Men det Vidnesbyrd,
den selv tillægger sig, at styre efter Naturen, fortjener dçn
kun halvt. Den nærmer sig det naturlige System paa mange
Steder, men streifer det kun, trænger ikke ind i dets Væsen.
Den sigter meget Stof og giver ypperlige Bidrag; men den
bygger ikke. End ikke det grovere Formaal, at give
Overblik over Stoffet, magter den fuldt; thi for konstig
Systematik vil den uhyre indviklede animale Composition aldrig
bringes til at bøie sig.
Munddelene begribes ligesaalidt som andre dyriske
Redskaber, medmindre de baade sees i deres indbyrdes
Sammenhæng og i deres Sammenhæng med den hele øvrige Bygning.
Hos Bupresterne bestemmes de saavel af Ernærings- som
Forplantelseslivet, men med Overvægt til den sidste Side.
Mandiblerne vise sig som korte, fiirsidige, spidse,
skarpt-randede eller noget savtakrandede Huulmeisler af
overordentlig Styrke, med dyb og rummelig Leddeskaal foroven og saa
langt fremspringende, i Enden kugleformet Leddetap forneden,
at den stærkt minder om Leddehovedet paa det menneskelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>