Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
j486
ret og bredt, indrettes Benene mere som Gangbeen og
Klattre-been, med kolledannet yderste Fodled og kraftige Kløer,
bliver Haarklædningen mere tæt, Skulpturen grovere, høines
Vingedækkernes Ribber mod Roden, hærdes Farven, ofte
til Metalglands, ofte i udpræget Tegning.
Benyttede man nu enhver Combination af Mærker, som
kan hentes fra denne Kreds, til at grunde Slægter, saa
vilde man naae det Punkt, mod hvilket Systematiken ogsaa
i denne Familie længe har styret, idet Slægt og Art da i de
fleste Tilfælde faldt sammen. Alle disse Træk krydse nemlig
hverandre og vedblive at gjentage sig atter og atter i nye
Forbindelser. I den følgende systematiske Udsigt over vore
indenlandske Former betragtes de derfor som underordnede,
og anvendes kun som Hjælpemidler ved Arternes Gruppering
indenfor Slægterne, der grundes paa andre Charakterer. I
Hovedsagen er der allerede i de foregaaende Afsnit gjort
Rede for disse, saa at her ikke bliver Meget at tilføie.
At der blandt Sternoxerne findes en lignende Forskjel "i
Sammensætningen af Melleinhofternes Leddeskaale som hos
Caraberne, er antydet i en tidligere Afhandling Den
skarpsynede Thomson har ogsaa senere i det Enkelte
udfundet, hvorledes Elaterne i saa Henseende stille sig.
Bugen hölder sig heelt igjennem ligetil Campylus af samme
Bygning, nemlig hornhaard, hvælvet, med skarpe Rande, og
saaledes sammensat, at kun sidste Led bliver bevægeligt, et
Forhold, der endnu hos tørrede Exemplarer kjendes derpaa,
at Hudsømmen mellem de to sidste Led ligger noget blottet.
Hos Campylus derimod bliver Bugen fladere og blødere, især
langs Siderandene, hvor den næsten er budet, og alle
Leddene kunne bevæges. Allerede herved antydes noksom, at
Smelderevnen hos Campylus er ifærd med at synke ned til
en Bisag, ligesom hos Melasiner og Eueneniidiner, men rigtignok
i modsat Retning, idet den hos disse Former viger for Vingernes,
hos Campylus derimod for Benenes Udvikling. Men hos
1) Om nogle hidtil oversete Bygningsforhold i Insekternes Thorax
o. s. v. Overs. ov. Vidensk. Selsk. Forhandl, f. 1855. S. 302.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
