Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
j503
det var i sig selv mere en Yttring af den opblussende Tidsaand,
end af nogen klar Indsigt i Naturhistoriens Betydning som
Under-viisningsfag, en Indsigt, man vel overhovedet paa den Tid neppe
hos Nogen kunde vente. Det var den 1792 til »Directeur« for
Prindsens Opdragelse udnævnte Philolog, Prof. N. Schow, der
»antog som Grundprincip, at giøre Kundskabs Erhvervelse behagelig
for den unge Prinds, og tidligen at stemme ham til at erkiende,
hvorledes Fyrster kunne blive ærværdige og lyksalige ved virkeligen
praktisk Oplysning«. Schow, der iøvrigt synes at have været en
Mand med den bedste Villie og et varmt Hjerte, men uden
tilsvarende Kraft i Charakteer og Tanke, havde tilbragt mange Aar i
Udlandet, og derfra foruden sin Philantropinisme hjemført andre af
Tidens herskende Ideer, som han senere, i sin Afhandling i Vidensk.
Selsk. Skr. om Barbari og Cultur, lod komme tilorde med en
Djærvhed, der maa have forbauset Mange. I hvor anseelig Stiil
det naturhistoriske Apparat til Prindsens Underviisning anlagdes, sees
blandt Andet deraf, at Abildgaards Mineraliesamling kjøbtes dertil
for 1800 Rdlr., og at en Konstner som Harsdorf benyttedes ved
Indretningen af det naturhistoriske Cabinet paa Christiansborg,
hvormed man dog maaskee har forbundet videre gaaende Planer;
idetmindste hedder det i Holtens Beretning om Slotsbranden, at »hiin
Ulykke forstyrrede Anlægget, der skulde gaaet frem i Stilhed, indtil
det maaskee havde skaffet en Skole for Naturvidenskabens Elskere«.
Udentvivl har Holten af egne Forraad erstattet den ved Branden
tabte Begyndelse til en dansk Insektsamling, og ligeledes senere
virket for Prindsens Samlinger; det er endog sandsynligt, at disse
tilsidst, maaskee dog først efter Holtens tidlige Død, have
modtaget Alt, hvad han efterlod sig. Det fremgaaer nemlig af de
mange Tilføielser, Holten har indført i sit Exemplar (nu i
Uni-versitetsmuseets Eie) af Müllers Fauna Fridrichsdalina, at han i
Aarene 1793 til 1802 har samlet meget omkring Sorgenfri,
Jægers-priis og Fredensborg, og der gjort flere Fund, som endnu have
betydelig faunistisk Interesse; men netop af de flest« af disse Arter
saaes endnu for noget over tredive Aar siden enkelte Stykker blandt
Levningerne af Prinds Christians danske Samling paa Amalienborg,
af hvilken det Lidet, som tilsidst var tilovers, nu findes i det zool.
Museum. Disse Bestræbelser bragte Holten i Forbindelse med
Tønder Lund, Sehestedt, Rosenkilde, Schumacher, Thonning og
Urne. Om Moderne Søndag Formiddag hos Tønder Lund talte
Thonning endnu fyrretyve Aar senere med Begejstring. Holtens
danske (egentlig blot nordsjællandske) Samling, som han i sine
Optegnelser undertiden ved Mærket »Mus. propr.« adskiller fra
Prindsens (»Mus. Pr. C. F.«), talte ved Udgangen af 1801: »Eleutherata
520 Arter, Ulonata og Synistata 25, Piezata 221, Odonata og
Mi-tosata 10, Glossata 143, Rhynchota 60, Antliata 91«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
