Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
j532
Haab om at bestemme Arterne af disse Elatere med s.karlagenrøde
Dækvinger uden Aftegn; og at der af saadanne i Europa gives
idetmindste fire, som alle forekomme i Danmark.
Da denne Opfattelse saaledes ikke lader sig forene med nogen
tidligere, har heller ingen sikker Synonymi her kunnet opstilles: jo
mere man studerer de tidligere Beskrivelser, desto mindre finder
man i dem noget sikkert Holdepunkt. Den forst« af de fire danské
Arter er den, der stadigst er redguulhaaret, og Germars E.
lythro-pterus (1. c. 156. 2) synes derfor nærmest at maatte henføres til
denne; der er imidlertid her valgt at lade den beholde det gamle
Navn sanguineus, deels fordi Fabricius anfører om sin E. sanguineus
(Ent. Syst. I. 2. 228. 55), at Haarklædningen kan være mere eller
mindre guul, deels fordi Stephens ved et tidligere Forsøg paa at
dele den linneiske Art i tre (Illustr, of Brit. Ent.) har ladet Navnet
sanguineus blive for den engelske guulhaarede Form.
Fortrinsviis udbredt i det sydlige Sjælland, navnlig i
Skovene omkring Sorø og Slagelse, saasom i Bromme,
Gryde-bjerg og Antvorskov. Fremdeles foreligge Exemplarer fra
Fyen (Omegnen af Odense). Larven træffes iflæng i Stubbe
af Bøg og af Fyr, under hvis Bark Billen stundom kan
samles i store Selskaber.
Antennerne sorte, andet og tredie Led brune; tredie Led kun
lidet høiere end Vendeleddet, hos Hannen henved dobbelt saa langt
som dette, hos Hunnen kun en halv Gang længere: men disse Maal
ere ikke altid nøiagtig de samme; Svøbens mellemste Led næsten
lige afskaarne i Spidsen, hos Hunnen af eens Høide og Længde,
hos Hannen af næsten umærkelig sterre Længde end Høide.
Hovedets og Forryggens Punktur jevn og tæt, paa den sidste tiltagende
noget i Tæthed ude ved Siderne. Forryggens Hvælving steilt
ned-skraanende mod den mellem Baghjørnerne liggende, i Bunden snevre
Tværfure; Siderne fortil stærkt rundede, ved Roden næsten parallele;
Forryggens Rod har en bred, lidet dyb og utydeligt begrændset
Midtfure, som kun sjelden og da kun ved skarp Sidebelysning
kan spores som en fiin Linie fremefter over Forryggens Skive.
Dækvingernes Sider let rundede, svagt tilbageskraanende ligefra Skuldrene.
Dækvingernes brændende Skarlagenrøde bliver endnu klarere, naar
Haarklædningen er guul, men er altid af en blændende reen Tone.
Fødderne redbruunlige, lysere mod Spidsen. Haarklædningens Farve
ubestandig: paa Oversiden hyppigst graalig rødguul, sjeldnere heel
sort, undertiden heel rødguul paa Dækvingerne, men sort paa
Hoved og Forryg; i sidste Tilfælde faaer Forryggen en noget stærkere
Glands, end naar Haarlaget er guult, fordi de sorte Haar tillade
en større Lysmængde at falde ind paa Hudskelettet. Undersidens og
Benenes Haarlag oftest graalig guult, paa Sidedækkerne altid rødguult.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
