- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række tredje Bind /
537

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

j537

vestlige Deel, Lolland og Falster, men er kun paa
sidstnævnte Øer iagttaget i større Mængde, saasom i Lindeskov
ved Nykjøbing, og især i Roden Skov i Lollands sydøstlige
Hjørne, hvor Hr. Consul E. Benzon og Forf. flere Gange
have samlet den i stort Antal i de saakaldte Steenvænger,
hvorved Egnens Folk forstaae de halvt ryddede, med
Rulle-steensblokke oversaaede, solaabne Strækninger mellem Roden
og Freilev store Skove. Disse Steenvænger bære nu mellem
talrige Bøge- og Ellestubbe et tæt Krat af Hvidtjørn , paa
hvis Kviste og mellem hvis Løv Smelderen holder til, og i
hvis Blomsterstøv den paa klare Dage søger sin Næring. Naar
disse Steenvænger engang ere heelt ryddede og indtagne til
Ageijord, et Arbeide, som er i stadige Fremskridt, vil
Smelderen forsvinde fra dette afsides Sted, bvor den indtil de
seneste Aar har levet i Mængde; og da Ellen paa de fleste
Steder i Danmark er i Tilbagegang, kan det forudsees, at
denne prægtige Art i den nærmest kommende Tid vil tiltage
i Sjeldenhed. Imidlertid kan den endnu en enkelt Gang
træffes i Kjøbenhavns Omegn. Den er idetmindste for ikke
ret mange Aar siden fundet i Ellemosen i Charlottenlund, i
Dyrehaven og i Ordrup Mose, og man traf den tidligere af og
til i Poppelstubbe ved Kalkbrænderiet.

I Gjennemsnit mindre end E. sanguineus, og aldrig saa stor
som denne kan blive, hvorimod enkelte Exemplarer kunne synke ned til
en Størrelse som de storre af E. præustus. Dens Form er forholdsviis
endnu noget længere og smallere end denne sidstes, og dens
Hvælving betydelig høiere, især over Dækvingerne. Hnarklædningen er
noget ustadig i Farve, idet den skifter fra Graaguult til Sortebruunt.
Antennernes andet og tredie Led næsten lige høie, ofte bruunlige,
tredie Led hos HunneD næsten dobbelt saa langt som andet Led,
hos Hannen ofte meer end dobbelt, undertiden næsten tre Gange
saa langt. Forryggens Punktur i Midten temmelig aaben og fiin,
langs Siderandene tættere og grovere. Forryggens Midtfure meget
utydelig, sædvanlig ganske udslettet. Fødderne rødbrune.
Dækvingernes Farve blændende skarlagenrød, men paa Grund af
Haar-klædningens mørkere Farve lidt dybere end hos guulhaarede
Exemplarer af E. sanguineus; Sømmen indtages af en sort Plet, som
meget sjelden ganske naaer Roden eller Spidsen, men forøvrigt er
høist ustadig i Form og Udstrækning, saa at man kun seer faa
Exemplarer, som i denne Henseende ere ganske eens; i den Række

III. 35

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:53:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b3/0547.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free