Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Laminæ ventrales sulco profundo, in anticis abbreviato
exaratæ.
Pori pleurales permulti, plures in ventre, pauciores in
dorso, utrobique pauci obtecti.
Pedes feniinæ 45 (43, 47), maris 43 (45). Long. 35 m. m.
Pullus tener: Pori pleurales quaterni, solummodo in
ven tre sit i.
Koch, Deutschl. Crust. Myriap. Geophilus (Pachymerium)
fer-rugineus.
Newport. Monogr. Myriap. Mecistocephalus ferrugineus.
Hyppig over hele Landet, baade i Skov og paa fri Mark,
baade inde i Landet og ved Kysten, ofte endogsaa paa
tørre og høilændte Steder, saaledes over hele Kongsbjerget
paa Møen, hvor Dr. Bergsøe og stud. mag. Lund traf den
under større og mindre Stene i liundredeviis.
I)er foreligger aldeles ingen Grund til at danne en egen Slægt for
denne Art. Koch har i »System der Myriapoden« grundet sin
Slægt Pachymerium alene paa de stærkt opsvulmede Pleuræ (»erstes
Hiiftenglied der Schleppbeine«), men denne Opsvulmning er kun
betinget ved Pleuralkjertlernes Mængde, og efterhaanden som disses
Antal tager til med Alderen, voxer ogsaa Opsvulmningen. Newports
væsenligste Slægtscharacteer er derimod £n paastaaet
Sammensmeltning af Rygskinnen til andet Par Kjæbefodder (»segmentum
basilare«) med Rygskinnen til förste Par Been (»segmentum
sub-ba.silare«); men der findes ingen saadan Forening, hverken i Naturen
hos denne Art, eller paa Newports Afbildninger af andre Arter af
denne Slægt.
Farven er sædvanligt rodbruun, mørkere paa Hoved og
Munddele. Arten udmærker sig i Reglen ved sin morke Farve og stærke
Chitinisering, ikke blot fra de øvrige Arter af denne Slægt, men
ogsaa fra alle indenlandske Former af Familien Geophili. Hos de
spæde Unger er Farven naturligviis ganske lys, hvid eller guulhvid;
men man træffer ogsaa paa voxne Individer af ligesaa lys Farve, som
G. longicornis i Reglen fremtræder med.
Behaaringen er meget spredt; Børsterne ere meget lange
og tynde.
Andet Par Kjæbefodder ere meget langstrakte, navnlig er deres
første Led saa forlænget, at de med deres Kløer (Giftkrogene)
komme til at rage langt frem foran Panderanden; de ere tilligemed
deres Sternaldeel grovt men spredt punkterede.
Hovedpladen er ogsaa stærkere forlænget end hos nogen anden
dansk Art af denne Slægt; dens Længde forholder sig til dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
