Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
GONOPTERYX Leach.
Vingernes Søm løber ud i en Vinkel; Forvingerne have
fem Forgrene, af hvilke allerede den fjerde udspringer
indenfor Tværgrenen.
Vinkelspidsen paa Ragvingerne dannes af anden Baggreen.
Puppen er kort og tyk, med tilbageboiet Spids, Brystet forneden
stærkt fremspringende.
1. RHAMNI L. (D. A. 6, Z. D. 1290, F. Fr. 310).
Citron-guul (♂) eller gronlighvid (♀), Tværgrenen paa begge Vingepar
med en lille Midtplet, der paa Oversiden er brandguul, paa
Undersiden rodbruunkantet. 12—13.
Almindelig, især paa Skovenge, i eet Kuld (8—9, overvintrede
Exemplarer i de förste Foraarsdage).
Femte Familie.
L YCÆNIDÆ.
Antennerne ved Roden nærstaaende, uden Haardusk.
Forbenene fuldstændige. Oinene foroven og forneden
tilspidsede.
Denne Familie bestaaer af smaa livlige Sommerfugle, som især
ere kjendelige paa Oinene, der ikke ere runde, men begrændsede
af to foroven og forneden i en Vinkel sammenstodende Buer.
Tværgrenen er paa alle Vinger meget fiin. Larverne ere korte og
brede, foroven hvælvede, forneden flade, næsten bænkebiderformede;
Pupperne korte og tykke, oftest anbragte ved Jorden eller befæstede
ved Endespidsen og en fiin Traad om Livet.
LYCÆNA F. O.
Forvingernes tredie Forgreen er en Green af anden, som
udgaaer fra Stammen indenfor Tværgrenen; Bagvingernes Søm
ikke eller svagt takket, Hjørnet afstumpet.
Øinene ere deels nogne, deels (hos Nr. 2, 3, 5, 6) svagt haarede.
Bagvingernes Hjorne er afstumpet, idet Spidserne af anden Randribbe
og förste Baggreen ikke naae længere frem end de ovriges.
Oversidens Grundfarve er enten sortebruun, med eller uden blaa
Bestøvning (oftest hos ♀), eller blaa (oftest hos ♂). Undersiden graa,
hos ♂ ofte blaalig, hos ♀ bruunlig, ved Roden med stærk
spanskgrøn Bestøvning; paa denne Bund sees en Mængde sorte lyskantede
Punkter (O i e p u n k t er), deels i en Buerad (Punktraden) mellem
Midten og Sømmen, deels indenfor Midten (Rodpunkterne);
desuden en lignende Plet paa Tværgrenen (Midtpletten), og ofte
endnu to Rader langs Sommen (ydre og indre Sømpunkter),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
