Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
hjernernes stærkere Udvikling. At den nu opfores som en ny Art,
grunder sig- paa Oplysninger fra Dr. Gerstacker, der har havt den
Godhed at foretage en umiddelbar Sammenligning i Berlinermuseet,
hvorved det har viist sig, at der tillige i Dækvingernes Skulptur
finder en Forskjel Sted, man efter Beskrivelsen ikke skulde formode.
Efter Dr. G. afviger Bl. hinnulus nemlig i denne Henseende kun
meget lidt fra Bl. bicornis, medens den Omstændighed, at Erichson
baade i Beskrivelsen anforer, at Skulpturen er mere aaben hos Bl.
hinnulus, og i en tilføiet Note fremhæver denne Forskjel som et af
de væsentligste Skjelnemærker mellem disse to Arter, nødvendig maa
vildlede Den, der kun har den nye Art for sig.
TADUNUS:
Kindbakkernes Gribedeel plump, med en svær, skarp Tand bag
Spidsen. Den indre Kjæbeflig tornet, Endetornene kraftige, stumpe.
Læbens Forrand ret. Forlæbens Flige rundede, Randen rundtom
grenet, den inderste Green forlænget, med talrige Smaagrene;
Kamtornene i Enden fligede. Forhofternes Leddeskaale lukkede.
Kjæbe-palpernes næstyderste Led dobbelt saa langt som Endeleddet.
For-ryg’gens Sider fortil rette, Forlijornerne stumpe, Baghjornerne rundede
i Eet med Bagranden. Forskinnebenenes Inderkjol svag, smalt
adskilt fra Yderkjolen, med svagere Torne.
Hannens sjette Bugskinne i Midten bredt udringet, Bugten
udfyldt af en klar Hinde.
1. Fracticornis (Payk. Mon. Carab. App. 135. 17—18.
Gyll. II. 446. 2. Er. 767. 13). Sort, Antennernes Rod og Benene
rodgule, Hofterne brune, Dækvingerne snart sorte eller brune, ofte
med rode Sider, snart rode med smallere eller bredere bruun
Som-strime, Bagkroppens Spidse undertiden rodlig; Forryggen midtfuret,
tæt smaagrubet, Dækvingerne tæt og dybt punkterede. 3.|—4} mm.
Vor mest udbredte og mindst bundkræsne Art, hyppig over
hele Landet, paa Leerskrænter, i Hedegrund, i Muldjord, ligesaa vel
hjemme paa grusede Aabredder i Hederne som i Tørvemoser og ved
Skovbække. De rodvingede Exemplarer ere ikke slet saa hyppige,
og synes især at have hjemme i Muldjord.
2. Crassicollis (Boisd. et Lacord. Fn. Ent. Paris. I. 456.
2. Er. 770. 20. Thoms. Skand. Col. III. 120. 6). Sort, Antennerne,
Benene, Bagkroppens Spidse og Dækvingerne rode, de sidstes Som
fortil bruunlig; Forryggen uden Midtfure, tæt smaagrubet, med glat
Midtlinie; Dækvingerne tæt og dybt punkterede. 31 — 3| mm.
Sjelden og stedegen, men vidt udbredt og i Valg af Jordbund
niaaskee ligesaa ubunden som Bl. fracticornis; ved Kjøbenhavn kan
den i enkelte Aar samles paa Amagerfælled, hvor den holder sig
pletviis langs Grøftekanterne i smaa Selskaber.
3. Atricapillus (Germar Fn. Ins. Europ. XI. 4. Er. 773. 24.)
Sort, Antennernes Rod, Benene og Dækvingerne blegt bruungule,
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
