Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
Kradser (Æga), eller af et tyndt, trekantet, tilspidset
Knivs-blad (Cymothoa). Skjøndt Mandibelskaftet nu paa Grund af
sin svage Bevægelighed kun behøver ringe Plads for sine
egne Muskler, beholder det alligevel en betydelig Størrelse,
eftersom det ikke alene skal rumme Palpens Muskler, men
tillige den bevægelige Fligs, hvis Muskler dog tillige hænge
sammen med de følgende Kjæbepars, som overhovedet
Krebsdyrenes Tyggemuskler er saaledes forbundne, ligesom hos
Fiskene, at det falder vanskeligt at skjelne mellem deres
enkelte Portioner, og alle Munddelene egentlig bevæges i
Sammenhæng.
Förste Kjæbepar indskrænkes til en smækker, stiv Griffel,
der omhvælves og skjules af andet Kjæbepar, hvis Flige
fortil mødes i Midtlinien; Griffelen bestaaer af Skaftet og den
bevægelige Mellemflig, som i Spidsen bærer et Antal af
spidse, krogede Torne.
En nærmere Betragtning af Munden hos Æga og
Cymothoa vil sætte denne Skildring i et klarere Lys.
12. Naar Munden hos Æga sees nedenfra (tab. XI.
flg a og b), falde Mund fødderne først i Øinene.
Hængselet (nedenfra c. fig. 1. b, udenfra c. fig. 1. n) er udefter
og fremefter udvidet til et stort trekantet Blad, som dækker
Roden af andet Kjæbepar. Skaftet (s. fig. 1. b) er meget
stort, langstrakt firkantet, nedenunder meget fladt hvælvet;
Ydersiden (s. fig. 1. n) er derimod rundt omhvælvet opefter
og omfatter saaledes Kjæben af andet Par; Oversiden har
hen imod den indre Rand et tykt Fremspring paalangs, som
passer saa nøie i en Fordybning (o.* fig. 1. k.) paa den
tilsvarende Side af Kilepladens Midtkjøl (h. fig. 1 k), mellem
denne og Kjæben af andet Par (s. fig. 1. k), at den deri
finder et fast Leie; paa Grund af dette Fremspring bliver
Skaftet temmelig hoit, naar det sees fra den indvendige
Side (s. fig. 1. o), der forøvrigt er aldeles ret og plan,
saaledes at den kan slutte nøie til den modstaaende Side af
den anden Mundfod, mod hvilken den lægger sig i sin hele
Længde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
