Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
af Rhinophorskeden. Det (Fig. 37) var meget lille, at
0,102—0,122 mm. største Diam., næsten kuglerundt; med
en middelmaadig stor, svagt guulladen I.indse og et mørkt
bruunsort eller sort Pigment, som ikke overklædte hele
Indersiden af den bageste Deel af Øieæblet, men lod et Lag af
smaa Celler komme tilsyne. Omtrent paa Midten af Øiets
Grundflade saaes Synsnerven træde ind1).
Axedelen i Rhinophoriernes Kølle dannedes af løst,
tihril-lært Rindevæv, gjennem hvilket forløb enkelte Nerver; i den
hule Stilk (den fremkrængede Rhinophorskede) laa det lille
runde Gangl. olfactorium, fra hvis øvre Ende der saaes afgaae
flere Nerver, der ofte vare ganglionært opsvulmede ved eller
nær Roden. I Bladene af Køllen forekom stærkt udviklede
og talrige, mørktfarvede Bindevævsceller af lignende Art som
dem, der fandtes i Længdebaandene paa Ryggen.
HUDBEDÆKNINGEN,
Bindevæv, Muskelvæv.
En særlig-) Hududvikling paa Ryggen, der kunde gjøre
Fordring paa Benævnelsen Kappe, forekommer egenligt saa
lidt hos denne som hos beslægtede Grupper af
»Nøgen-gjællede«. Den Deel af Kroppen, der hos forskjellige
Undersøgere — som ogsaa her — tungerer under denne
Benævnelse, er hele Rygbeklædningen med sin bræmmeformet
fremstaaende Rand.
’) Oret blev ikke fundet, men tor efter Analogien som hos andre
Arter (s. ndf.) antages beliggende ved Sammenstødet af den
cerebrale og branchiale Afdeling af de store Nerveknuder
udadtil : ogsaa dets Bygning vil vel være den samme (snil. Tab.
II. Fig. 9).
-) Saml. R. Eeuckart, üb. die Morphologie der wirbell. Th. 1848. p. 126.
Huxley, on the morphology of the cephalous mollusca. Philos.
Tr. 1853 (Vol. 143. part 1). p. 45, 49.
Begrebet af den af C u vier indførte Benævnelse Kap pe er fra
Begyndelsen ikke strengt bestemt, og endog af Cuv. selv
anvendt noget vilkaarligt (Doris har efter Cuv. Kappe, Glaucus
og Aeolidia derimod t. Ex. ikke). Leuckart’s Definition er
for vid og dog ei omfattende nok, og Huxley’s heller ikke
brugbar (Chiton [1. c. p. 49] har t. Ex. efter ham ingen Kappe). Det
vilde maaskee være rigtigst aldeles at udstryge denne Betegnelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
