- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række fjerde Bind /
251

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

251

Ribber og Indtryk paa disse, hvilke svare til Mellemrummene
mellem Tandrækkerne og til Enderne af Tandpladerne; heelt
fremefter bliver Pulpen lavere, træder ikke heelt ned til Bunden
(Midten) af den sammenboiede Raspe, og gaaer endelig fortil
over i den forreste Ende af Raspedækket (Lingula). —
Raspe-pulpen viste ved nøiere Undersøgelse ligesom et Corticallag
og en Medullærmasse. Det förste bestod af pæreformede,
rundagtige eller ovale, tæt sammentrængte, store (0,034— 0,07
mm.), tyndvæggede Celler, ikke ulige Ganglieceller, med Kjerne
og sædvanligviis en større Mængde Fedtmoleculer; dette Cellelag
syntes idetmindste opad mod Stilkpartiet omgivet af et
tyndere Lag paalangs løbende Traade. Medullærmassen, som
udgjorde den største Deel af Pulpen, sammensattes af Traade
og Traadbundter, som udgik fra Stilkpartiet og spredte sig
nedefter og fremad mod Raspedækket.

Den her beskrevne Organisationstyp er altsaa næsten
ganske den samme, som Semper (1. c.) har paaviist hos
forskjellige Gastraeopodformer, og kommer den af ham hos
Aplysia efterviste Bygning nærmest; den er heller ikke meget
afvigende fra den , som af mig (1. c.) er iagttaget hos
Aeolidierne.

I Cuticularbeklædningen paa Tungeryggen og inde i
Raspeskeden ere Tandpladerne nu anbragte i buede Tværrækker
basved hverandre. Af saadanne Rækker taltes temmelig
constant i Alt 42—46, af hvilke de 30-31 saaes liggende
fuldstændigt blottede i Mundhulen; de øvrige 12—15 laae
derimod under og bag Raspedækket, og af disse vare de
2—4 længst tilbage liggende farveløse og endnu under
Udvikling. Paa Undersiden (og undertiden paa Forenden)
af Tungen ere Tandpladerne sædvanligviis beskadigede ved
Slid eller Bræk, og flere eller færre Tænder ofte ogsaa
udrevne, hvilket, især det Sidste, fornemmelig gjælder
Sidetænderne, og det i den Grad, at de forreste Tandrækker
endog kunne indeholde ganske faa Sidetænder, den forreste ofte
kun 4 til hver Side, den næste 5—6, den tredie 8 o. s. v. —
Antallet af Tandplader i de forskjellige Tandrækker er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:54:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b4/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free