Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Oculi sabovales, seriebus ocelloruiu quinis obliquis (33).
Antennæ altitudine corporis inulto breviores (3: 4).
Segmeutum primum lateribus valde productis, striatis.
Sculptura densa vel densissima, tenuis; pars prior
seg-uieutorum strigosa, medio levissime carinata vel canaliculata;
striæ marginem posticum segmentorura attingentes.
Stigmata longe pone suturam transversam sita. Sutura
antrorsum angulata.
Valvulæ anales marginatæ, hirsutæ. Spina segmenti
ultimi infra carinata, hirsuta, apiee recurva.
Pedes altitudine corporis valde breviores (3: 5).
Loug. ♀ 24—4U m. m. ♂ 20—26; altit. ♀ 2,25—3,0 m. m.
♂ 1,5-2,0 m. m.
Numerus segmentorum 44—50.
Color nigro-fuscus, vittis duabus dorsalibus flavis.
Koch, Deutschl. Crust. Myriap. Julus bilineatus.
v. l’orath, Bidr. til känn. om Sveriges Myriap. Julus sabulosus.
Linné grundede sine to Arter Julus terrestris og J. sabulosus
paa en nordisk, guulbaandet Fonn. I Tidens Lob anvendtes det
förste Artsnavn kun for sorte, eensfarvede Chilognather, idet man
stottede sig til haus Ord: »Datur et niger totus, et niinor simul«.
Vor J. sabulosus er nu ikke blot en almindelig nordisk Form
(J. Sjælandicas er meget sjelden), men er ogsaa den eneste guulbaandede,
som v. Poratli angiver som svensk og tilmed som almindelig paa det af
Linné angivne Sted. Kochs J. bilineatus er identisk med vor J.
sabulosus; derimod er det rimeligt, omend ikke ganske vist, at Kochs
J. sabulosus er forskjellig fra vor Art.
Den er en Jordart, som lever hele Landet over, især
paa høi, solaaben Hund, baade i Skov, paa Mark og i Ilede;
den er langtfra sjelden, men tindes dog i Reglen ikke samlet
i større Antal.
Langs Ryglinien findes snart en fiin Fure, snart en fiin Kjol, som
betegner Sammenstodningen af Rygskinnernes to Halvdele; en ganske
fiin Fure lober paatvers over Midten af Bagringene. Farven er hos
fuldt udfarvede Individer sortladen med to gule, takkede
Længdebaand , men stedse findes dog meer eller mindre tydeligt den
sædvanlige Række af lyse Tverpletter nedad Forringene; paa lysere
Exemplarer fortsættos Rækken af Pletter heelt op til de gule
Længdestriber, og idet Bundfarven efterhaanden bliver lysere, gjennem
Rudbruuiit og Rodguult til Blegguult, kan Farvetegningen være
indskrænket til de to meer eller mindre tydeligt fremtrædende Rækker
af gjennemskinnende Kjertelsække.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
