Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kobbeaa og Bagaa; dog naaer det ikke denne Aa, medens
det overskjæres af biin. Systemets Lag bestaae i den nedre
(bekjendte) Deel af jernholdigt Conglomerat, af jernholdigt
guult og grenligt Sand og hvidt Sand, af
Jemsteen-Sphæro-siderit o. ). og løs Sandsteen; den ovre Deel af Leerskifer,
Leer, hvidt og graat Sand med store Straalkiiskugler, og af
Kulrænder (Kullag), hvis Antal mindst er 15, og hvoraf kun
5 eller 6 Hænder paa ^ til 1 Meters Mægtighed bearbejdes,
fortiden1) i en Dybde af indtil 165 Fod under Jordens
Over-finde, eller ca. 135 Fod under Havets Niveau.
Denne Kulformation er (discordant) dækket af
Rulle-stcensleer og Sand med en Mægtighed fra 2 til 8 Metre;
den ringeste Mægtighed er ved Stranden, og indad tiltager
især Rullesteensleret, hvis underste Deel pleier at være et
Lag af rullede Stene, 2—3 Pund vægtige, som over de
jernholdige Lag gjerne ere sammenkittede med Jernilte. Over
Rullesteensleret og Sandet er et tyndt Lag Flyvesand.
Strygningsretningen er i Gjennenisnit NN V og SSO,
men i den sydlige Deel mere sydlig, og i den nordlige mere
vestlig; Faldet er meget betydeligt, lidt uregelmæssigt, og
varierer mellem 45° og 70°, ja endog 80° 2), med et
Mid-dellald af omtrent 55° indad mod Landet; det er større i
den sydlige end i den nordlige Deel, ligesom noget større
inderst end yderst.
Mod Nord afbrydes Systemet ved et Spring med
ostvestlig Retning, og adskilles derved fra Bagaasystemet, hvis
Strygning er omtrent SV og NO, med Fald indad fra en
3° yderst til en 1!)° inderst, og længere inde sandsynligviis
mere; Lagene bestaae af hvidt og sort Sand, kalkholdig
Knolinsandsteen, graat og sort Leer og mindst 8 Kulrænder,
hvoral den ene, Femalensranden, har 10 Fods Ma>gtighed,
dog fordeelt paa 5 Rænder med tynde Mellemlag. Kullene
ere svagere end Sorthatsysteinets Kul; de ere heller ikke i
Værkets Drift er senere ophort.
) .b jr har en irruiuk-t Formodning om, ut Faldet synker ned til
henimod ii i den iiordvcsilig>te Deel, altsaa ude paa Sort li at rev.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
