Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
og Grønsand, hvilket raaaskee bliver eensbetydende med Jura
og Kridt. Den ottere benyttede Forklaring af et saadant
Forhold, en Sænkning paa den ene Side af Gangen og
paafølgende Denudation, kan vanskelig nok anvendes her, dersom
man betragter Lagenes Faldretning paa de to Sider.
Grøn-sandslagenes Stilling ved Bagaa kunde være frembragt ved
en Slæbning under en Sænkning af Gronsandsterrainet, eller
ved en Hævning nærmest »Gangen« ; men en Foldning ved
Sidetryk kunde ogsaa frembringe en saadan Stilling af
Lagene; denne angiver altsaa en Dislocation, mulig en
Sænkning, paa den høire Side; men paa den venstre Side er
ogsaa foregaaet en betydelig Dislocation, og er denne en
Niveauforandring, maa den være en Sænkning nær Grønstenen, snarere
end en Hævning; men sandsynligviis er den ingen af Delene,
derimod en Foldning ved Sammenstuvning. Den ovenfor
berørte Forklaringsmaade lader sig følgelig neppe anvende her,
og dette fører atter til Tvivl, Tvivl om Grønstenens o. s. v.
geotechtoniske Stilling som Gangmasse — eller, med andre
Ord, til endnu en Grund for at den ikke er en Gang.
Vil man imidlertid alligevel betragte den som en Gang,
saa kunde alle Indvendinger iinodegaaes paa den simple
Maade, at Grønstenen o. s. v. ganske tilfældig var trængt
ind netop mellem de to Formationer, at Felsiten ganske
tilfældig var trængt ind ved Felsittuffen, og at det Ilele var
en Laggang med Udløbere, der ogsaa tilfældig vare
Lag-gange.
Men en saadan Forklaringsmaade er neppe meget
tilfredsstillende og egentlig ingen Forklaring. Jeg kan ikke
blive staaende ved den, men maa ansee Grønstenen o. s. v.
ligesaavel som Felsiten for effusive Masser, ledsagede
af Tuffer og Breccier; ja maaskee endog en ikke ringe Deel
af Grønsteenpartiet maa regnes til disse sidste; saaledes har
15 endeel Lighed dermed, og 2 Aabyaa synes at have Meget
tilfælles med en Steenart, som Naumann (Lehrbuch d. Geogn.
I. pag. 669) beskriver under Navn af Schalstein, og som
ansees for en Tuf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
