Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være det nu ikke sagt, at Ilovedskjoldet smelter sammen
med den ovrige Hud, det er adskilt fra den, og
Grændsen kau i de fleste Tilfælde tindes. Den fremtræder
nemlig som en Dubbeltlinie, der som en Fortsættelse af
Fornices strækker sig til Kostrum og tillige danner Grændsen
folden paa Hovedet sjeldent manglende reticulerede Structur,
der, saavidt mine Undersøgelser gaae, ikke strækker sig
ud over Skjoldet. Linierne sees let hos alle de longispine
Daphnier, hvor de, formedelst Hovedets Krumning, i S-Form
boie sig hen under Aarernes Basalstykker og lade et lille
Parti om disse unddrages Skjoldets Beskyttelse [see f. Ex.
Tab. I, Fig. G). Ilos Ceriodaphnia [Tab. I, Fig. 13, 15, 21,
11 og 9|, samt hos Bosmina [Tab. II, Fig. 9, 12 og 5] — hvor
Linierne faae en særegen Betydning for den morphologiske
Opfattelse af Hovedets Spids - og hos mange besla^gtede
Fornier tra-de de tydeligt frem og strække sig ligeledes, som
en Fortsættelse af Fornices, men kun med svag Boining, lige
til Rostrum. Hos Daphnia pulex rykke Linierne nær ind til
Aarernes Basis, og hos Simoeephalerne endog i den Grad,
at de falde sammen med de Folder og Rynker, der tindes
her, saaat Hovedet hos disse bliver aldeles dækket al sit
Skjold. — Efter den yderste af de nævnte Linier løsner
Hovedskjoldet sig ved Hudskiftningen.
Som allerede antydet dækker imidlertid Skjoldet ikke
altid Hovedet saa fuldstændigt, som i de anforte Tilfælde,
men bliver rudiineutairt og indskrænker sig til den Del, der
ligger over Dyrets Nakke. Blandt Daphniderne har jeg kun
fundet eet Exempel herpaa, nemlig lliocryptus sordidus [Tab.
II, Fig. 14 og 15]. Hele den yderste Del af Hovedet er hos
denne Form boiet stærkt tilbage og unddraget Beskyttelsen al’
Skjoldet, hvis Rande overalt træde tydeligt frem, til Siderne
udviklede til mægtige Fornices. Man kan her
saameget-mindre være i Tvivl om, hvad der er Skjoldets Rande, som
otte flere ældre Skjolde sidde over det nyeste. Endnu videre
strækker Reductionen sig hos Polyphemus, Bythotrephes og
Leptodora, hvor det ikke engang som hos lliocryptus bagtil
naaer Kropskjoldet, men er et isoleret, svagt chitiniseret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
