Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
trephes, den hele stærkt udviklede Bagkrop hos Leptodora,
ja endog den mærkeligt formede »Matrix« hos Evadne, hvor
Balanceudviklingen er skeet paa tværs af Dyret, ligesom hos
Bosmina. Hos alle de nævnte Former har dog Udviklingen
af Balanceorganer kun en ringere Indflydelse paa den øvrige
Bygning. Men hos llolopedium gibberum, hvor jeg maa
antage, at det mærkværdige, af Sars omhyggeligt beskrevne
Géléehylster, der omgiver Dyret, er en Dannelse, der henhører
under den nævnte Kategori, medfører den en saa betydelig
Forandring af andre Organer, at Sars har fundet det
nødvendigt at opstille en egen Familie for denne Form. — At
Midtvandsformerne ere ude af Stand til at bevæge sig mellem
faste Gjenstande, det viser deres svagt udviklede sidste
Haleled, der hos andre Cladocera er uddannet hertil. Hos
Polypheminerne er dette kun et ubetydeligt Rudiment, den lille
Del, der ligger under Caudalprocessen og indeholder Anus;
hos Bosmina og Midtvands-Daphnierne, hvor Halen har den
for Cladocererne almindelige Fonn, er den meget svag og lidet
chitiniseret.
Aldeles modsatte de glasklare, slanke Midtvandsformer
ere de uigjennemsigtige Kyst- og Bundformer med en kort
sammentrængt Bygning, uden tornagtige Forlængelser og andre
Balanceorganer. Deres hele Organisation gaaer ud paa at
færdes mellem laste Gjenstande, hvilket mere viser sig ved,
at de faae Redskaber, særligt udviklede for dette Oiemed,
end derved, at deres Svømmeorganer blive svagere. Det
vigtigste Organ for Bevægelsen paa Bunden er Halen, der hos
Daphniderne er organiseret paa to forskjellige Maader. Hos
Sidiner og Daphniner er den mindre stærkt chitiniseret, som
oftest buttet og bevæges ved Muskler, der hyppigt [især hos
Sidinerne] strække sig ned i den, saavel Strække- som
Bøie-musklerne. Hos Lynceinerne derimod er Principet et helt
andet, idet der tæt ovenfor Caudalbørsterne lindes en haard
Chitinliste, som begrændser selve det sidste Haleled, og som
danner det Grundlag, hvorpaa alle Strækkemusklerne fæste
sig. Halen faaer derved mere Lighed med et Redskab,
hvorpaa den bevægende Kraft tager fat, end med et egentligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
