Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
FAM. II. Polyphem idæ: Pedes prehensi/es, subtereles,
manifcsto articulali, liberi.
Si/b fa di. 1. Polyplieminæ: Petles lUrivque 4. Coparum
ramus alter 3-, aller 4-articulalus.
Polyphein us, liythul reph es, Podon, Evadn c.
Subfam. II. Leptodorinæ: Pedes ulrinque li. Coparum
ramus uterque 4-artieu/alus.
Leptodora.
1 det Folgende er der i det Hele taget benyttet den
almindeligt anvendte Horismologi, kun enkelte Udtryk trænge
til noiere Forklaring.
»Rostrum« kaldes den yderste Del af Hovedet, naar
dette lober spidst til, uanseet hvad der danner denne Spids,
om det er en Forlængelse af Hovedskjoldet eller det er
Hovedet selv. Saaledes er Udtrykket ogsaa anvendt af Andre;
men idet man ikke har erkjendt Hovedskjoldets Udstrækning
og derfor heller ikke er kommen til Klarhed 0111, hvilke
Elementer der kunne danne Rostrum, er der indlobet nogen
Uklarhed i Anvendelsen af denne Benævnelse.
Ved Beskrivelsen af Kropskjoldets Fonn har den Maade,
hvorpaa de forskjellige Forfattere have stillet Dyrene,
frembragt Forvirring, idet »op« og «ned«, »bag« og »for« ikke
altid betyder det samme. I de efterfølgende Beskrivelser ere
Dyrene altid tænkte stillede saaledes, at Ryggen med
Hjerteregionen og Matrix er »opad«, og deraf følger da, hvad der
forstaaes ved »nedad« o. s. v. Ved Beskrivelsen af Formen
tænkes Dyrene altid sete fra Siden , naar andet ikke
udtrykkeligt bemærkes. Kropskjoldets Omrids eller Rande
betegnes af practiske Hensyn med: Linea dorsalis den Linie,
der viser Dyrets øverste Contour, Margo caudalis den bageste
og fremdeles Margo ventralis og Margo capitalis.
De Organer, der sædvanligt kaldes andet Par Antenner,
har jeg stadigt benævnet Aarerne, Copæ ’), dels fordi
Meningerne om deres morphologiske Opfattelse ikke ere fuldkomment
1) xo)7T//, en Aare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
