Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Mandibler med knudrede eller rillede Riveflader, et Par smaa
Maxilier og en Labrum, der hér aldrig mangler Midtflig; denne
er som oftest oxedannet.
Antennerne og Aarerne ere smaa, og navnlig er disse
sidstes Stamme reduceret til et meget kort og lille Ledstykke.
Begge Grene bære paa deres Terminalled tre cilierede Børster
og en Torn; desuden har Indergrenen i Spidsen af sit mellemste
Led, stundom ogsaa øf det inderste Led, en Børste.
Forøvrigt ere Aarerne paa forskjellig Maade væbnede med Torne,
navnlig synes Ydergrenens Basalled næsten aldrig at mangle
en saadan.
Benene ere 5 til 6 Par i Tallet. De ere byggede i det
Væsenlige som i foregaaende Underfamilie, saaledes at kun
de bageste ere bladagtige, de forreste kraftige og forsynede
med stærke Torne og Børster. Foruden at tjene som
Mundlemmer synes de tillige hos enkelte Former at kunne fungere
som Bevægelsesorganer. Jeg har nemlig seet en Pleuroxus
meget hurtigt og behændigt og uden at røre Postabdomen
eller Aarerne løbe langs ad en Trevl eller deslige, der
tilfældigvis var kommen med paa Objectglasset. En lignende
Anvendelse af det forreste Benpar har Sars allerede eftervist
hos sin Anchistropus emarginatus, der med disse Lemmer
kan hefte sig til fremmede Gjenstande.
Som allerede nævnt, er llalen især eiendommelig ved
den Maade , hvorpaa dens Muskulatur er anbragt. Den
afgrændses nemlig skarpt mod Kroppen ved en Chitinliste,
der over Ryggen og paa Siderne er stærkest, stundom
ogsaa ved en Gren forlænger sig op i Abdomen, og hvortil
de kraftige Strækkemuskler, der undertiden kunne naae en
overordenlig Størrelse [Tab. III, Fig. 12], hefte sig.
Bøie-musklerne ere derimod svage og ere de eneste, der fortsætte
sig ned i Ilaleleddet, paa hvis Vægge de ere fæstede,
tæt under Rectum [Tab. III, Fig. 22 og 24]. Forøvrigt er
Halen stærkt chitiniseret, som oftest sammentrykt, og har da
i sin bageste Rand [Dorsalranden] en lang Fure, som Schodler
først har eftervist [»die verlängerte Analfurche«]. I dennes
øverste Parti ligger Anus, og den bærer sædvanligt en Række
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
