Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
udviklet og har Indsnoringen paa sin ovre Side, men hos A.
acanthocercoides og A. Leydigii er den mindre og har glatte
Vægge.
l)er er af flere Forfattere lagt megen Vægt paa, om
Rostrum var spidst eller stumpt hos de forskjellige Arter, og
uovereensstemmende Angivelser i dette Punkt have
afstedkommet Misforstaaelser. Disse Angivelser skyldes vistnok en
urigtig Opfattelse af Hovedskjoldets Form. Det er en meget
bred, svagt hvælvet Plade, der fortil er afrundet eller
tunge-formigt fremdragen. Naar Hovedet sees aldeles i Profil, vil
det let forstaaes, at det seer ud, som om Skjoldet lob
spidst til, men den mindste Dreining af Dyret fremkalder
en forandret Figur; de fra Rostrum hentede Mærker ere
saaledes upaalidelige og kun anvendelige i enkelte Tilfælde, hvor
der viser sig meget store Differentser.
Schodler hensætter uden videre Motivering Lynceus
socors, Müll., i Slægten Alona. Den horer vistnok til de
smaa Lynceiner, af hvilke der paa Gruyd af den Tids
ufuldkomne Instrumenter ikke har kunnet leveres nogen
tilstrækkelig udtømmende Beskrivelse og Afbildning, og jeg tvivler paa,
at det vil lykkes Nogen at finde en Form, der blot med
sandsynlig Rigtighed kan identificeres med L. socors. Men
desuden er der andre Omstændigheder, der gjöre den endnu
mere svævende. Müller siger nemlig p. 78: »Antennæ duæ
palpiformes, apice setis binis exiguis tenninatæ, vel, si inavis,
organa hæc palpi sunt, ac tum antennæ desunt.« Ved at
betragte Figuren ledes man til den Conjectur, at det Individ,
som Müller har afbildet, har stukket Aarerne ind under
Valverne I hvilket ikke sjeldent skeer hos Lynceinerne], at de
derved ere komne til at hænge nedenfor disse, og altsaa blive
de smaa Vedhæng, som Müllers Figur viser paa dette Sted.
Af de foregaaende Slægter er der hidtil kun kjendt faa
Arter, der staae hverandre nær og vise sig godt adskilte
fra andre Former, saa at disse Slægters Begrændsning ikke
har synderlig Vanskelighed. Alona derimod tæller en langt
stone Mængde Arter og frembyder en for en Slægt af denne
Gruppe ualmindelig rig Variation, saa at det bliver mindre lot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
