Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
smallere, bevare dog som oftest nogle smaa Porer, ind imod
Sternuiu, den runde Fonn.
Antallet at Hofteporerne, af Ocellerne og af Antennernes
Led bruges dernæst af Koch som vigtige Mærker, men de
Ulemper, som hefte ved Brugen af Maxillarfoddernes Tænder,
komme atter her frem, tilmed i forhoiet Grad.
Hofteporernes Antal begynder hos de spæde Unger med
een paa hver af de porebærende Hofter (hos en Lith. forficatus
paa 5 ra. m., med de tre sidste Par Been uudviklede, havde
det sidste Par af de udviklede Been een Pore; hos en anden
Lith. forticatus paa G m. m., med alle Been udviklede, havde
hvert af de fire sidste Par Been een Pore). Med Alderen
og Storreisen voxer Porernes Antal, dog saaledes at hver
Art har sin, rigtignok noget ubestemte Grændse, som ikke
overskrides. Ogsaa Kjønnet synes at gjøre sin Indflydelse
gjældende herpaa, idet som oftest, ved lige Længde af
Kroppen, Antallet er større hos Hunnen end hos Hannen.
(linene ere de af Dyrets Organer, paa hvilke Alderen
og Væxten hos de fleste Arter øve den største Indflydelse.
Hos spæde Unger er Ooellernes Antal altid ringe, men
efterhaanden voxer det og kan blive meget betydeligt. Som
Exempel kan anføres Lith. forficatus: hos en Unge paa 4,8
m. in. og en anden paa 5 m. m. fandtes i hvert Oie kun 4
Oceller, som vare ordnede i to Rækker, hvorimod en Yoxen
paa 20 m. m. i det ene Oie havde 35 Oceller, ordnede i syv
til otte Rækker. Hvor ubestemt Antallet af Oceller er hos
mange Arter, viser sig tydeligt ved den Omstændighed, at
det er sjeldent hos Arter med mange Oceller at finde disses
Antal eens i begge Øine. Med Ocellernes Antal varierer
ogsaa Oinenes Form, ihvorvel ikke meget, da deres Voxen
i Længde og Tilvæxt i Brede omtrent holde Skridt med
hinanden. Det indbyrdes Forhold mellem Ocellernes Størrelse
er gjerne det, at den bageste, udsondrede Ocel er den største,
derefter følge de øverste og bageste af den samlede Ocelhob,
medens de underste og forreste, navnlig de, som ere
fremkomne ved sidste I ludskifte, ere de mindste. Formen al
Ocellerne er som ottest rund, kun er den udsondrede Ocel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
