Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4G2
f. 7 a); et Gl. opticum kunde aldrig paavises. Gl.
buc-calia (Tab. XXIII. f. 1) sees beliggende umiddelbart foran
de store Coiuinissurer, paa det Sted af Madpiben, der
svinger sig om Commissuren; i Modsætning til Forholdet hos
Pli. varicosa vare de større end Gl. gastro-oesophagalia; den
temmelig slappe Commissur til Centralganglierne syntes at
tyde paa, at en Forskydning af Madpiben med Ganglierne
maa kunne finde Sted. Af de sædvanlige 4 Smaaganglier
vare nemlig de inderste de storste og vel de egenlige
Svælgknuder, eftersom de stode i Forbindelse med Commissuren
fra Centralganglierne; de ydre sadde paa og tillige lidt
ovenfor førstnævnte og afgave to Nerver opad Spiserøret.
Paa den bageste Deel af Madpibens tykkere Deel, ikke
langt fra Overgangen i den tyndere, fandtes i
Bindevævs-skeden et lille Ganglion, og i denne Oinhylling løb ogsaa et
Par stærke Nerver, der udsendte mange Grene.
SANDSEORGANER.
O i et (Tab. XX. f. 7 b) sidder paa en temmelig kort
N. opticus, der paa de fleste Individer er prydet med en
sort uregelmæssig Pigmentstribe, men ikke havde noget
Ganglion. Øiet (Tab. XX. f. 8) er af Størrelse som hos Pli.
varicosa (c. 0,10 mm.), men lidt nedtrykt; Pigmentet er sort,
Lindsen guulladen.
O ret s Plads blev bestemt med fuld Sikkerhed. Det sees
stærkt fremspringende ved Indkærvingen paa Yderranden af
Cerebralgangliet, tæt ved dets Overgang i Visceralgangliet.
Orecapslen og Otolitherne ere omtrent som hos Ph. varicosa;
Storreisen af disse naaede op til 0,02G mm.; enkelte Gange saaes
paa de storste Otolither en tydelig Fiirdeling, saaledes som
Lacaze-Duthiers (I. c. p. 281. pi. 11. f. G a) ogsaa iagttog
den hos Pleurobranchus, og som den saa almindeligt
forekommer hos Acephalerne (særligt hos Cycladerne). Otolitherne
ere tilstede i omtrent samme Mængde som hos Ph. varicosa
(der taltes c. 50).
Illi in ophor skederne ere som hos nysnævnte Art,
forsynede med en egen Nerve, og til Skeden gaae ogsaa her
egne korte flade Muskelbaaud, meest 2—3 Fascicler, af hvilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
