Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
spathens Form, hvilket i Forbindelse med at Lagdeling
mangler, saavelsom Forsteninger’), forekommer mig at være
et næsten afgjørende Beviis for, at denne Kaolin tindes paa
sit oprindelige Dannelsessted og folgelig ikke er en sedimentær
Dannelse.
For Tiden graves den paa to eller tre Steder og
forsendes i raa Tilstand. Laget skal have været kjendt i
omtrent 90 Aar.
Den slemmede Kaolin, saaledes som den benyttes (1837)
paa Porcelænsfabrikken i Kjobenhavn (den kongl.), angives
af Forchhammer i »De bornholmske Kulformationer« (1837)
sammensat af:
Kiseljord........................ 42,97
Leerjord........................ 36,11
Vand........................_13,15
Kiseljord i Form af fiint Sand..... 3,89
I Kali uoploselige Ilter............ 3,50
Kulsuur Kalk, Kali, Tab.......... 0,38
~Too,ob
»Den største Deel af de i Kali uoploselige Ilter bestaaer af
Zirconjord; desforuden indeholdes deri Jernilte, Ceriumilte,
Mangan og Magnesia. Sandsynligviis skylder Laget sin Oprindelse
til Udbrud af hoit spændte og altsaa meget hede Vanddampe.«
Angaaende Gange i Plateauet kan nævnes de rimeligviis
gangformige (stokformige) Masser af Feldspath-Kvarts, der
forekomme temmelig hyppigt, f. Ex. NO for Almegaard, et
Parti med nord-sydlig Strygning og 25° Fald(?) vestligt;
NO for Kroggaard, SO for Kroggaard, ved Blemmemølle, ved
Frilokkehuset; hyppigt ere Bjergartens to Mineralier ordnede
som i Skriftgranit, og dette finder ogsaa Sted udenfor
Plateauet i Bauneklinten ved Nylarskirke, hvor Strygningen synes
at være N 15" V. At disse Gange staae i Forbindelse med
Kaolindannelsen, er ikke usandsynligt. Gronsteengange ere
sjeldne; den, man bedst kan iagttage, stryger gjennem Kane-
’) Dog angiver Garlieb, 1819, at have faaet en Pectinit og en
Belemnit fra det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
