Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
ligviis have givet dem samme Stilling, og tage vi Hensyn til,
at Faldretningen i Partiet udenfor Tværbæltet, i Anticlinalen,
er udad, tiltagende i Faldretningen, saa stiger
Sandsynligheden for en Foldning; denne forudsætter imidlertid som den
sandsynlige Aarsag et Sidetryk, hvilket maatte kunne hidrøre
enten fra en Hævning eller fra en Sænkning, hvorved
Grundbjerget bragtes i en skraa Stilling, og de paaleirede Lag
kom til at glide ned af det, ned mod det laveste Sted, hvor
de da vilde trykkes og foldes sammen. I det foreliggende
Tilfælde have vi en saadan Hævning (af Knudskerplateau)
og derved en tænkelig Skraaplan i det vestlige Affald, nedad
hvilket Lagene kunde glide og foldes nedenfor i Fordybningen.
For saa vidt vilde Betingelserne for en Hævning som Aarsag,
nemlig Hævningen af Plateauets Vestside, være opfyldte; men
nu findes det, at de voldsomste Omvæltninger ingenlunde
indskrænke sig til Partiet nedenfor Affaldet, men paa den
ene Side naae heelt op til Bagaa, paa den anden Side ud.
over Kaasodde, altsaa en Deel længere end Affaldet. Det
synes mig derfor kun lidet sandsynligt, at dettes Dannelse
skulde være den egentlige Aarsag til Lagstillingen; snarere
ere begge en Virkning af samme Aarsag. Denne troer jeg
findes ved at antage en mægtig Spaltedannelse og Sænkning
langs Nærheden af den nuværende Grændse mellem
Grøn-sandet og Kulformationen, fra Bagaa til over Kaasodde; som
secundær Virkning staaer Lagenes Foldning.
Jeg har i dette Tidsskrifts forrige Bind (1868) sögt at
tyde Lagstillingen i Sorthat og Bagaa som Virkning af en
Foldning, frembragt ved Sænkning og Spaltedannelse, og vil
derfor, idet jeg henviser til min Afhandling om dette høist
interessante Parti, forbigaae det her, men derimod betragte
den’ Egn, der ligger nedenfor Vestaffaldet. Vandrer man
altsaa fra Rønnehavn op til Knudsker, følgende Hovedveien,
findes det, at Terrainet først stiger langsomt gjennem Byen,
indtil det naaer sit Høieste, 60’, netop O for den; derfra
sænker det sig jevnt og langsomt og næsten uafbrudt til
Byaadalen, 35’, hvorefter det atter stiger temmelig stærkt
til Plateauets 200—220’ høie Overflade. Denne Skraaning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>