Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
nitgneis, der søger sin Lige i Verden. Fra Nordkap til
Knudskerplateau, halvtredie hundrede Miil, gjentager sig med
nogle Variationer den samme Hævningsforin (Type):
Fjeldsletter, adskilte ved bratte Tværdale, faldende steilt af mod
V og N, jevnt med S og O; tabende sig sydefter, indtil
endelig Knudskerplateau bliver det sidste Sted, hvor
Granit-gneisen bryder igjennem, medens vel Systemet endnu et Par
Gange giver sig tilkjende ved Hævninger igjennem Danmark;
og dette Sted ligger da som sagt ved Øens ene stumpe
Iljørne eller med andre Ord ved Trekløftens Knudepunkt, det
Sted, hvor tre (sex) Retninger samtidig spille en Rolle i
Strygningen. Jeg skal nu paavise, hvorledes disse Retninger
gjøre sig gjældende i Øens Reliefform i Forhold til
Knudskerplateau, det vil sige, i andre Høiders og Kløfters Beliggenhed
i Forhold til det.
OV-Retningens Indflydelse er fyldestgjort ved
Rytterknægtens, 496’, Øens høieste Punkts, Beliggenhed i Forhold
til Plateauet, nemlig 0 2° S for dets høieste Punkt, dets
Baunebakke; dette er, interessant nok, fuldstændig lodret paa
Hovedretningen N 2° O.
Afhængighedsforholdet til N—S-Retningen viser sig deri,
at naar denne lægges over Plateauets Baunebakke, træffer
den netop Ruthskirkebakken, 436’, Øens næsthøieste Punkt,
og nordligere Hammershuusbakken; det viser sig endvidere
deri, at Plateauets N—S-Kløft falder i samme Linie som
den stærkt udprægede Klippedal nedenfor Ringebakken, og
meget betegnende er det, at denne Kløftretning sydefter
træffer de tre mærkelige Steder, Onsbæk, Stampebæk og
Kaasodde, hvor Lagstillingen er lodret, strygende nordsydlig;
herved støttes’ meget væsentlig den ovenfor fremsatte
Anskuelse, at denne Lagstilling er frembragt ved en
Spaltedannelse i Underlaget, samtidig med at det vises, at denne
N—S-Spaltedannelse er foregaaet’) efter Grønsandets Afleiring.
1) Nøiagtigere var det vel at sige: Spalten har aabnet sig efter
Grønsandets Afleiring; thi om der har existeret nordsydlige
Revner i Underlaget førend Grønsandet, kan ikke afgjøres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
