Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
1709—12, 14, 16—18 meddeelte G. Fr. Francus de
Franckenau om Sommeren de medicinske Studerende
Kundskab (notitia) om Planter.
1718—26 læste Johannes von Buchwald offentlig over
Anatomi, Chirurgi og Botanik, og privat for »curiosi« om de
danske Planter, især dem, der anvendes i Medicinen, og om
deres rette Brug.
1733—39 læste han over Kræfterne (virtutes), hos de
Planter, som han om Sommeren saavel i Skov og paa Mark,
som i »hortus regius« (Rosenborghave?) havde viist de
Studerende (botanophili).
1740—43 læste Balthasar Joh. de Buchwald om
Sommeren over Botanik og materia inedica; fra 1744—55 blot
over de indenlandske Planters Kræfter (vires); 1756 om
Kræfterne hos de indenlandske Planter, der findes i Hortus
academicus (Haven ved Krystalgade); 1757 ligesaa og tillige
de regno vegetabili praxi medicæ accomodato. Omtrent
saaledes blev han ved til 1763, kun 1760—1761 kommer et ikke
botanisk Tillæg: de plantarum indigenarum usu medico et
oeconomico, der neppe er uden Betydning for Forstaaelsen
af Universitetets Forhold til Regjeringens paatrængende
Bestræbelser for at fremme den til forskjellig Tid saa
forskjelligt opfattede Lære om Oeconomien.
Kun Anmeldelserne for 1733—39 see ud som om man havde
budt de Studerende en nogenlunde antagelig foreløbig Hjælp.
Men den ældre Buchwald — der nok først tænkte paa Botanik, da
han 1717, omtrent 60 Aar gammel, blev Professor medicinæ —
var 80 Aar, da han i 1738 døde,’) saa det neppe kan have været
af nogen Betydenhed, hvad der af det i og for sig ringe
Tilbud i Virkeligheden gaves. Aarene 1744—1755 vare dog de
til Christian den 4des novellæ constitutiones af 18. Mai 1621.
See Nyerup p. a. St. S. 51.) — Det vil være rigtigst her at
erindre, at Simon Paulli först 1639 blev professor anatomiæ,
chirurgi» et botanices.
’) »Dog fængslede Urtevidenskaberne ham saa ganske, at han
endnu samme Maaned, han dede, forklarede for sine Tilhørere
adskillige Urter«. Kiegels, Chr. d. 6tes Levnets beskr. S. 494.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>