Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 _
Feiltagelse!!; og det er netop Ikke-Opfyldelsen af de Løfter,
der indeholdes i hine af Riegels udhævede 34 Linier, som
Sorgen gjælder. Den 13. Febr. 1734, ikke to Aar efter
Fundatsens Kundgjørelse, skriver han1) tilden norske Statholder,
Chr. Rantzau: »Vel har den nye Kgl. Fundation for
Universitetet promitteret at philosophia naturalis og physica
experi-mentalis skulle flittigen af den ene Medico eller Mathematico
professeres. Men, her er, Gud bedre det, kun lidet Tegn dertil
.....Buchwald kiende Alle; og den anden Medicus Dethar-
ding, som vi tik fra Rostok, var en stor Mand derude, men
sandelig intet Miraculum her. Hans anatomiske Lectier for
Barbererne lover og ingen store Ting om hans Physica
ex-perimentalis.«
I en Forestilling-) af Gram (1741), der angaaer den ulige
Frequens ved de forskjellige Faculteters Forelæsninger, og i
hvilken han mener, at Theologerne kunde have godt af at høre
ikke-theologiske Forelæsninger, yttrer han: »saa veed mand
jo ogsaa: ey alene hvor smukt og priseligt for Nationen det
er, men ogsaa hvor nyttigt for den almindelige Oeconomie, at
mange med Tiden kunde findes, som, endskjøndt ikke Medici
eller Mathematici af profession, dog hafde teinture af hein"
ypperlige Sciencer, som de siden kunde applicere deels i deres
Embeds Forretninger, deels til lærde og nyttige Observationer
in re physica patriæ, re Medica, Botanica, Anatomica, og
hundrede Slags Forbedringer i Kunster og Videnskaber at
paatencke, paa den Maade som de Svenske saavelsom andre
Nationer hafver begyndt.« — Denne Tanke, der vistnok
skyldes et Glimt fra Linné, er ikke fuldbaaren eller praktisk
udformet, men den var nu eengang udtalt og kom med nogen
Forandring atter og atter frem3). Saaledes findes den 1752
i Fortalen til Pontoppidans Norges Naturhistorie. Maaskee
netop derved, at denne Bog var dediceret til Holstein, fandt
’) Odin Wolf, Journal f. Politik I. S. 200—201.
2) Oftere anfort. fuldstændigt hos Molbech, Hist. Biograph. Sam.
I. 5. 209—327.
3) Nyerup, paa anf. St. S. 315- 324; Molbech, V. Selsk. Hist.
S. 134; J. Moller, Miieniosyue, 4. S. 60-61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
