Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 _
idetmindste dengang temmelig goldt og indskrænket, men for
Kongen særdeles behageligt Stof, paa en eller anden Maade
at overfore dennes Gunst til et Institut, der lovede meget
større Glands, blandet med lidt Nyttigt, men som tillige ikke
skulde opgive det oprindelige og snevre Øiemed for den
tidligore Commission.
Skjøndt her vilde være mange Huller at udfylde inden
man kom til et sikkert Resultat, troer jeg dog, at idetmindste
Sandsynligheden er for, at Gram er den eneste Mand, der
forend 174!) hos os har havt en reen og sikker Anskuelse om,
at Naturhistorien kunde og burde behandles som Videnskab.
Nogen Anden vil man ikke kunne paavi.se. Vel nævner J.
Moller endnu E. Pontoppidan som herhenhørende Størrelse,
og det er jo vist tydelig nok, at Sidstnævnte havde et sikkert
Klik for, hvor der var et Hul—jeg siger ikke: i Videnskaben,
men — i Literaturen, at han besad en rig praktisk Evne til
at udfylde et saadant, og at lian derved blev Forfatter med
stor Betydning for os. Men naturhistorisk tilhører han ikke
Christian den 6tes Tid. Først Aaret efter denne Konges Død
blev han norsk Bisp, og først 1752 udkom første Deel af hans
Norges Naturhistorie. Da han i 1755 skulde yttre sig
angaaende den ovennævnte Skrivelse af 27. Febr. 1755, tog han
som Procansler ved Universitetet sine Meninger fra 1752,
som han nu fandt betænkelige1), tilbage.
Uagtet saaledes hverken de ydre eller indre Forhold
begunstigede det botaniske Studium, saa tinde vi dog, at der
udenfor Universitetet gaves nogle Mænd, der enten i en
foregaaende bedre Tid eller maaskee ogsaa paa fremmede Steder
havde forskaffet sig botaniske Kundskaber, vel oftest som
Dilettanter, men som dog havde formaaet at erhverve sig et
større eller mindre botanisk Ry hos opmærksomme Folk
herhjemme. Inden jeg nævner disse Mænd, vil jeg tillade mig
at anføre vor lille botaniske Literatur fra første Halvdeel af
det 18de Aarhundrede, dog kun forsaavidt jeg selv har seet
Bøgerne. Buchwaldernes Arbeide er alt anført.
’) Nyerup. S. 31.r>—24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
