Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 _
stimonio publico paatog sig en Udenlands Revse paa sin egen
Pung, for videre at excolere det Botaniske Studium, hvortil
Iland havde lagt en goed Grund, saavel Theoretice som
Prae-tice hos sin i Urte-Læren kyndige Patron Dr. Holger Jacobæus:
Og efter adskillige Omsvob i Tydskland, hvor Hand, naar
Tiid gaves, daglig Botanicerede og consulerede Lærde, hvis
Navne nu ere udslættede af Hukommelsen, blev af sine
Venner forskrevet til Lundæ Academie i Schaane, der fortsatte
Hand sit scopum, og efter 1 Aars Forlob bragte sig i saadan
Agt og Anseelse; at Ham blev lovet et Professorat ved given
Vacance, saa Hand for den Tiid tænkte ikkun lidet paa sit
Fa’derneland. Imidlertid kunde de Herrer Professorer ved
Kjø-benhavns Universitet dog ikke ganske forglemme denne gamle
Discipel.« (Man tilbud ham Degnekaldet for Taarnby, som
han modtog 1704). »At Jochum Halling forstod Botaniquen,
nægtede ingen Urte-Kyndig i Ilands Tiid. Peder Kylling, som
var Botanicus Regius, tilstod skrivtlig, at Iland, endog i sine
Studenter Dage, vidste lige saa meget som Hand selv. Men et
sær prægtig Vidnesbyrd, aflagde Etatsraad Buchvalt om Ham da
Hand paa Consistorio, læste publice 1733, — og Jochum Halling,
som en gammel Mand, kom ind paa Lectien: befaled Buchvalt
Pedellen, at sætte en stoel ved sig selv, for Ham; slåp derpaa
alting; og igjentog, iblant andre Berømmelser, meer end Engang:
at Hand var Optiinus his temporibus Botanicus. Da Talen
var til Ende, opstoed Jochum Halling, og holdte extempore en
Latinsk contra Oration: IIvorudiHand bluedes over slig
ufortjent Berømmelse, kjendte sin egen Uværdighed, var kommet
for at lære; og derhos opløftede efter Fortjeneste Etatsraadens
meriter. Derpaa var Timen ude, Studenterne bleve fornøyede
ved at paahøre disse uverftelige Lovtaler, og forglemte ikke
at distingvere ved deres sædvanlige critiquer.« Blandt Andet
efterlod han i Manuscript Georgica Danica (nu paa det St. Kgl.
Bibi.) og et herbarium vivum (1776) »ved Tidens Larngde noget
beskadiget.« ’)
l) Hvad der her er anført om disse fire Mænd er Uddrag af Artik
ler i Bruuns Danske Sainl. 1. og 4. Bd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
