Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Kragerne gjøre Gjengjæld, men deres Flyveevne strakte ikke
til her, og de maatte fortrække. Et Qvarteerstid varede
denne Jagt, under hvilken Falken oftere rørte ved Kragerne,
uden at jeg dog kunde see, at der gik Fjer af dem. Da de
vare et tusind Alen borte, beroligede Falken sig, svingede
sig høit i Veiret nogle Gange rundt med sekelformede Vinger,
der saae ud som de slet ikke bevægede sig, idet den udførte
Dreiniugerne ved at bevæge Halen, og kastede sig derpaa
med uhyre Hurtighed i en Bue ned mod Reden. Tilfreds med
det smukke Skuespil, den havde opført for mig, begav jeg
mig paa Hjemveien; men da jeg var kommen lidt ud paa en
ved Skoven værende Eng, bragtes jeg atter til at standse
ved et tik-tik-tik, der lød fra Reden. Jeg vendte mig om
og saae nu Noget røre sig ved den. Det var Hannen, der
syntes at prøve Reden; han steg op af den, kastede sig atter
sidelænds ned i den og dreiede sig omkring. Da den havde
gjentaget dette et Par Gange, blev den staaende paa Kanten
af Reden og gjentog atter sit tik-tik-tik, som den udstødte
saa skarpt, at det øien^ynligt kostede den Anstrengelse. Det
besvaredes nu i temmelig stor Afstand, gjentoges lidt efter
atter og besvaredes paany af Hunnen, som jeg nu saae komme
flyvende til og tage Plads tæt ved Reden; under Nikken med
Hovedet og et samtidigt af Begge udstødt vie-vie-vi, hilsede
Ægteparret, øiensynlig under gjensidig Tilfredshed, paa
hinanden.
Ikke langt fra det samme Sted fandt jeg den 29de Mai
1866 en Falkerede, rimeligviis tilhørende det samme Par, og
hørte just ved min Ankomst Fuglene ved den. Jeg tænkte
mig, at Hunnen kunde ligge paa Reden, og da jeg mangler
en saadan i min Samling, besluttede jeg at banke paa Træet
og skyde den, naar den Høi bort. Jeg gik da til Træet,
bankede paa, og — ganske rigtigt — Hunnen laae paa
Reden; men istedenfor at ile bort, som jeg havde ventet,
kom den ganske besindigt op paa Kanten af Reden, saae
ned paa mig og dalede derpaa ned over mig", idet den
udstødte en Tone, der af mig blev fortolket som et »lad mig
nu bare i Fred.« Den satte sig derpaa indenfor Skudvidde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
