Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
har jeg seet den jage nogen af Havens Smaafugle; den synes
at lade dem i fuldkommen Ro og udelukkende at søge sin
Føde paa Marken.
Taarnfalken (Falco tinnunculus) forekom i Fabers Tid
(Ornith. Not. S. 10) meget almindeligt som ynglende ved
Kirkerne i Kjøbenhavn. Derfra har den senere i mange Aar
været aldeles forsvunden; imidlertid er der atter begyndt at
indtræde en Forandring. I Foraaret 1863 opdagede jeg
saaledes et Par af denne Falk paa Christiansborg Slot; det
havde sin Rede ud imod den indre Slotsgaard. Siden den
Tid har der hvert Aar været Falke ved Slottet, men
Ynglestedet er nu et Stilladshul paa Hovedfaçaden ved Kirken.
Ogsaa paa Nikolai Kirketaarn sees jevnlig Falke; maaskee
er det dog de samme, der yngle paa Slottet, og som blot af
og til opholde sig her.
I Vendsyssel er den stadig i Tiltagende; ved enkelte
Kirker findes flere Par, og den udbreder sig til Steder, hvor
den ikke før har opholdt sig. I 1866 bosatte f. Ex. et Par
Nybyggere sig i Albæk Kirke.
Den ankommer ofte meget tidligt paa Foraaret;
Slutningen af Februar, selv om vi endnu til den Tid have Vinter,
synes ikke at være nogen ualmindelig Ankomsttid.
Den rødfodede Falk (Falco rufipes). Ved den
vestligste af de to Smaamoser, der ligge Vest for Dyrehavsbakken,
iagttoge de Hrr. Justitsraad Erichsen og Pastor Theobald en
Eftermiddag sidst i Mai 1866 et Par af denne Falk, der fløi
hen over Mosen, fangende Insekter, og fortsatte denne Jagt
endnu i Aftenskumringen. Falkene kom ofte ganske nær og
bleve saa længe betragtede, at Iagttagerne bleve fuldkommen
sikkre paa Identiteten. Denne bekræftedes ogsaa ved senere
Besøg i Dyrehaven; men hen i Juni forsvandt Hunnen,
udenfor al Tvivl fordi den rugede; i smukt Veir kunde man
derimod være sikker paa at faae Hannen at see henimod
Aftenskumringen. Den 22de Juni var ogsaa jeg med at iagttage
den. Overfor den ved Mosen udspringende Kilde var den i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>