- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række sjette Bind /
123

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

123_

jeg den 31te Mai 1866 fandt ved Dronninglund, havde
samtlige bruun Bundfarve.

Med Hensyn til mine tidligere Bemærkninger om dens
Forekomst i Vendsyssel skal jeg her tilføie, at jeg senere
ogsaa har fundet den i Vestkystens Skove.

Tornsangeren (Sylvia curruea) hører til de sjeldnere
Fugle i Vendsyssel, og skjøndt det, som jeg strax skal
berette, stundom kan hænde, at en ellers temmelig sjelden Fugl
i et enkelt Aar kan være endogsaa almindelig der, har ingen
væsentlig Forandring i noget enkelt Aar endnu viist sig med
Hensyn til den, saalænge jeg har anstillet Iagttagelser i
Vendsyssel. Dog fandt jeg dens Rede med 3 Æg i en
Granplantning ved Dronninglund den 1ste Juni 1865.

Den sorthovedede Sanger (Sylvia atrieapilla) hører,
som jeg tidligere har bemærket, i almindelige Aar til
Sjel-denhederne i Vendsyssel. Men herfra dannede Aaret 1865
en ganske mærkelig Undtagelse, da den nemlig i dette Aar
meget almindeligt ynglede der.

Den brystvatrede Sanger (Sylvia nisoria). At denne
Fugl forekom paa Vendsyssels Vestkyst, navnlig i Birkelse
Have, havde allerede længe været min Overbeviisning, da jeg
i 1862 offentliggjorde mine Iagttagelser, men jeg undlod
dengang at omtale Sagen, fordi jeg intet Beviis havde. Dette
har jeg imidlertid faaet senere, ja jeg har endogsaa været
saa heldig to Gange i Birkelse Have (den 15de Juni 1862
og den 6te Juni 1865) og een Gang i Ulveskoven (den
15de Juni 1863) at finde dens Rede. Paa første Sted var
Reden anbragt i en ung Gran, paa sidste Sted i en ung
Birk. Det ganske frisk lagte Æg er af en saameget mørkere
Farve end Æggene i vore Samlinger, at jeg ikke vidste hvad
jeg havde for mig, da jeg fandt den første Rede med to Æg.
Men naar Ægget har ligget 2—3 Dage i Reden, faaer det
omtrent det Udseende, det har i Samlingerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:56:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b6/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free