Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
ning af Conservator Meves om en Reise til Øland og Skaane
i Foraaret 1867 bekræfter ogsaa denne Formodning
fuldstændigt. Hos os regnede det endnu den 12te; men allerede paa
denne Dag sneede og frøs det i Skaane, og Kulden synes der
endogsaa at have været strengere end hos os. Folgerne
ude-bleve da heller ikke der. I vid Udstrækning ihjelfrøs de
ankomne Trækfugle masseviis; Hr. Meves opregner de samme
Arter, som jeg ovenfor har omtalt, men føier desuden nogle
Arter til, saaledes Nattergalen (Sylvia philomela) og den
hvide Vipstjert (Motaeilla alba).
Saavidt om Ødelæggelsen. Undersøge vi nu derefter dens
Indflydelse paa vor Fauna i den efter Uveiret følgende Tid,
saa støde vi paa høist mærkelige Forhold.
Som anført, var Ødelæggelsen af den almindelige
Løvsanger overordentlig stor, maaskee fuldstændig; men den
havde aldeles ingen blivende Virkning. Umiddelbart efter at
Uveiret var overstaaet, og lidt høiere Temperatur indtraadt
(Foraaret var i det Hele meget koldt), lode atter denne
herlige Sangers bløde Toner os imøde overalt, og i den
paafølgende Sommer ynglede der hos os lige saa mange, som der
pleier. Det Samme gjælder om Svalerne. De saaes senere i
stort Antal gjennemkrydse Luften, og med Hensyn til dem
var Alt ved det Gamle i Sommerens Løb. Af Blodstjerten
ynglede endogsaa usædvanlig mange i Sommeren 1867
omkring Kjøbenhavn.
Heel anderledes forholdt det sig derimod med tre andre
Arter, som jeg har havt Leilighed til at iagttage nøiere, men
af hvilke jeg skal opsætte at omtale den ene, nemlig den
brogede Fluesnapper, til Slutningen af disse Bemærkninger.
Af den grønne Løvsanger kom saaledes i 1867 ingen flere
tilsyne; i 1868 indfandt sig dog enkelte Par for at yngle,
men de kom meget senere end sædvanligt. Især skal jeg dog
fremhæve Træpiberen. Den havde hidtil været meget
almindelig i Skovene ved Kjøbenhavn: i Frederiksberg nave og i
Søndermarken fandtes hvert Aar adskillige Par; ligeledes
forekom den hyppigt i Charlottenlund, Dyrehaven, og hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
