Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
kunne henægtes, at Sætningen, endogsaa med fuld saa god
Føie, kunde udtales, efterat den sidste Fugl var reist
nordpaa mod Slutningen af April. Naar man derfor nærmere vil
betragte Fugletrækket, maa man ikke tabe af Syne, at af
samme Art nogle Individer foretage deres Reise ikke saa
kort Tid før end andre.
Jeg har her valgt at tale om nogle Arter, der drage
over os til Norden, uden at yngle hos os, fordi Iagttagelserne
over dem ere lettest og sikkrest. Yngle derimod nogle
Individer af en Art hos os, medens andre drage videre, bliver
det mindre let at bestemme Trækkets Varighed, fordi man,
hvis der ikke indtræder noget Tidspunkt, hvor ingen Fugle
ere tilstede, ikke med Sikkerhed kan slutte, om de, som vise
sig, ere vore egne eller trækkende Fugle. Man er i
Almindelighed tilbøielig til at troe, at de første Individer, man seer
af en saadan Art, ere de, der ville blive hos os. Ved nogen
Opmærksomhed vil man dog snart overtyde sig om, at det
ikke forholder sig saaledes. I det voxende og aftagende
Antal vil man kunne finde en Veiledning, og stundom kan
man i Fuglenes forskjellige Færd finde et sikkert Middel til
at kjende, om de endnu ere paa Vandring, eller have naaet
dennes Maal. Ogsaa med Hensyn til disse Arter vil man
derfor kunne overtyde sig om, at der ikke er ringe Forskjel
paa den Tid, da de forskjellige Individer af en Art drage
mod Nord.
Hos mange Arter ligger dette tildeels deri, at Hannerne
reise førend Hunnerne; udentvivl kan man endogsaa med
Hensyn til alle de over os trækkende Arter antage som
almindelig Regel, at de første Individer, der vise sig om
Foraaret, ere Hanner, vistnok endogsaa gamle Hanner. Men
der findes iøvrigt mange Forskjelligheder hos de enkelte
Arter. Af nogle komme næsten alle Hanner før Hunnerne,
f. Ex. af Qvækerfinken og den brogede Fluesnapper, medens
Sondringen langtfra er saa bestemt hos andre Arter, f. Ex.
Sneppen. Dens Foraarstræk aabnes vistnok ogsaa
udelukkende af Hanner, men snart efter indfinde begge Kjøn sig
sammen, ofte saaledes (i det Mindste i Vendsyssel), at Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
