Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
paa lige Maade bort fra deres Ynglepladser til mildere
Himmelegne, og bør derfor alle kaldes Trækfugle. I strenge
Vintre indfinde sig hos os sammen med Sjaggerne adskillige
Viindrosseler (Turdus iliacus), og stundom ogsaa Solsorter
(Turdus merula), derimod, saavidt mig bekjendt, aldrig
Ring-drosseler (Turdus torquatus), skjøndt denne sidste Art yngler
nordligere i Skandinavien end Solsorten. Af begge de
førstnævnte Arter maae altsaa i nordligere Lande overvintre
adskillige Individer, som kun ved streng Kulde drives ned til
os. Ogsaa her viser sig da en forskjellig Grad af
Haardførhed, der betinger forskjelligt Vinteropholdssted; men alle
Individer af begge Arter bør dog kaldes Trækfugle. Hos os
overvintre jevnlig enkelte Solsorter, især gamle Hanner, men
det er sikkert ingen af de hos os ynglende, men mere
haardføre Fugle fra et langt nordligere Hjem. — Henimod Vinteren
samles vore Lærker (Alauda arvensis) i Flokke og drage
ligesom mange nordfra indvandrende imod Syd. Men selv i
strenge Vintre findes dar Lærker hos os, og først i Februar,
ja endogsaa sidst i Januar, lyder hyppigt Lærkens Sang paa
klare Solskinsdage. Det Samme er Tilfældet i det sydlige
Sverig. Paa den nævnte Tid have vi imidlertid ofte just den
strengeste Deel af Vinteren tilbage, og der fremkommer da
den Besynderlighed, at Lærkerne flygte for den sig nærmende
Vinter, medens det endnu er taalelig mildt Veir, men begynde
allerede at komme igjen midt i den strengeste Vinter,
umiskjendeligt i bedste Velbefindende. Saaledes seer det
unægteligt ud; men Sagen er vistnok den, at de Fugle, der opholde
sig hos om Vinteren, slet ikke ere vore Lærker, men det
høie Nords haardføre Beboere, der ikke lade sig skræmme af
vor Vinter. Vore Lærker ere langtfra saa haardføre, og en
Eftervinter kan ofte trykke dem haardt nok. At bestemme
Tiden for deres Ankomst, er meget vanskeligt, paa Grund af
det store Antal, der drager over vore Marker til den
skandinaviske Halvø, men den er neppe før Slutningen af Marts.
— Af Rødkjelken (Sylvia rubecula) forblive adskillige hos os
Vinteren over, medens det store Fleertal af denne Art drager
imod Syd og vender tilbage i første Halvdeel af April. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
