Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
og blandet med hine. Disse Fugle fra forskjellige Afsnit af
Artens Ynglezone have været ulige haardføre; de fremmede
Gjæster fra et nordligt Hjem have, i det mindste tildeels,
været istand til at taale den Kulde, for hvilken alle vore
Ynglefugle, vante til et mildere Klima, maatte bukke under.
Jeg skal her tillade mig at bringe i Erindring, at jeg allerede
een Gang tidligere har havt Leilighed til at iagttage den
brogede Fluesnapper under en Eftervinter*), nemlig paa
Birkelse, i de første Dage af Mai 1856. Den 29de April ankom
et Træk af omtrent 40 Hanner, i forskjellig Dragt efter deres
Alder, og opholdt sig i Haven. Den 1ste Mai begyndte det
at snee, og Dette holdt ved i de følgende Dage, indtil der
den 5te atter indtraadte mildere Veir; men da var der ogsaa
kun 5 eller 6 tilbage. De øvrige vare efterhaanden bukkede
under for Kulde og Hunger. Denne Eftervinter var ikke saa
haard som den oftnævnte i 1867, Kulden var ringere, og
Veiret temmelig stille; men den var til Gjengjæld saa meget
mere langvarig, idet der næsten uafbrudt faldt Snee i hele
fem Dage, hvorved disse Fugle lede overordentligt. Det er
et Vidnesbyrd om deres Haardførhed, at de ikke alle omkom,
og at de tiloversblevne strax efter kunde fortsætte Reisen.
De ældste Fugle af hiint Træk døde først, saa de yngste;
de, der bleve tilbage, vare midaldrende. Saaledes er det
rimeligviis ogsaa gaaet i 1867. De svagere af de høinordiske
Individer have maattet bukke under, og ingen af vore egne
have været haardføre nok til at staae imod.
Maaskee vil en eller anden Læser spørge, om det ikke
er bekjendt, hvorledes Uveiret i Sverig siden har virket, om
man der har iagttaget lignende Phænomener som hos os.
Herpaa han jeg imidlertid ikke give noget sikkert Svar, af
hvor stor Interesse det end vilde være, om et saadant kunde
gives. Hr. Conservator Meves befandt sig paa en Reise, da
han iagttog Smaafuglenes Ødelæggelse i det sydlige Sverig,
saaledes som jeg ovenfor har omtalt; men det er just derfor
ikke at vente, at han kan have havt Leilighed til at anstille
*) See dette Tidsskrifts tredie Række, andet Bind S. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
