Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
fremkomne i mine tidligere Afhandlinger i dette Tidsskrifts
ældre Rækker. Den følgende synonymiske Fortegnelse
bringer Antallet af danske Tæger op til over 300 Arter, eller
henved en Trediedeel af den hele europæiske Fauna, saaledes
som denne for Tiden stiller sig. Dette Forhold vil maaskee
omtrentlig holde sig. Thi skjøndt Sydeuropa uden Tvivl
endnu skjuler et storre Antal Arter, navnlig af Acanthiernes
Familie, hvoraf ogsaa mange, jeg for tyve Aar siden samlede
i Calabrien og paa Sicilien, endnu ere ubeskrevne, saa er paa
den anden Side Undersøgelsen af vor Fauna ligesaa langt fra
at være afsluttet. Af de nedenfor meddeelte Undersøgelser
vil blandt Andet sees, hvor snevert begrændsede mange
Tæger synes at være i deres Forekomst, saa at der
nødvendigviis maa hengaae meget lang Tid, inden mangen afsides Egns
Beboere bringes for Dagen. Men allerede som vor Fauna nu
stiller sig, maa den kaldes rig. Navnlig maa herved tages
i Betragtning, at Rhynchoterne (tilligemed Ulonaterne) aftage
mod Nordpolen i en langt stærkere stigende Progression end
andre Insekter, aabenbart fordi de savne hvilende
Puppestand, det eneste tilstrækkelige Middel til at opretholde et
fyldigere Insektliv i Lande med lange og .strenge Vintre. Fra
Grønland kjendes saaledes kun en eneste lille Art af
Ly-gæernes Familie, medens Tangernes Antal i England efter det
nye Værk af Douglas og Scott er 356, og i Schlesien efter
Scholz’s Fortegnelse 373. Vender man sig dernæst fra
Arterne til Slægterne, stiller vor Fauna sig endnu langt
gunstigere; thi hvad det øvrige Europa føier til af virkelig
udmærkede Former, indskrænker sig til de artfattige Slægter
Cydnus, Syrtis og Pelegonus, af hvilke den sidste tillige er
den eneste Familieform, vor Fauna endnu savner til Tægernes
fuldstændige morphologiske og systematiske Repræsentation.
Det gjælder derfor om denne, som om næsten alle .andre
Dele af vort lille Lands Insektverden, at den tilbyder et
tilstrækkelig fyldigt Materiale for dybere Granskning og
videnskabelig Construction.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
