- Project Runeberg -  Naturhistorisk Tidsskrift / Tredje Række sjette Bind /
233

(1837-1884)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

233_

prøven fra 9 Fods Dybde viste lignende Forhold. — Gjennem
hele Boringen mærkedes ingen Stene; kun enkelte ubetydelige
Brudstykker af Flint og Granit kom tilsyne, og Forsteninger
vare ikke til at opdage.

Af disse Fakta lader sig vistnok ikke bestemme, om her
foreligger Grønsand hørende til Kridtformationen (der jo
forekommer med Kalkstene ikke saa ret langt derfra). ■ Massen
har imidlertid samme petrographiske Beskaffenhed som
Grønsand fra forskjellige andre Steder i Landet, f. Ex. fra
Bornholm ved Blykobbeaa. Alligevel er det efter de ved
Jern-veisgjennemskæringer i Nordsjælland vundne Resultater
ingenlunde umuligt, at vi her have en Udvikling af
Bruunkuls-dannelserne, hvorved dog maa bemærkes, at Kridtformationens
Strøg gjennem Skaane viser over til Stedet. (Jfr. A.
Erd-manns Kort: Öfversigt af de geologiska formationerna fore de
qvartæra inom en del af Sverige.)

En Undersøgelse af Omegnen vilde sandsynligvis kunne
have afgjort Spørgsmaalet om Lagets Alder, men Forholdene
tillode mig kun at eftersee et Par Steder i den nærmeste
Omegn. Det ene Sted ligger omtrent 2000 Alen mod
Nordvest — vore Dannelsers sædvanlige Strygningsretning — inde
i Folehaveskoven, hvor en Sti fører over fugtig Mosebund
med Væld i Grunden; tæt Vest for Stien, i en Skrænt af
3—4 Alen Høide, findes Sandlag, hvis Beskaffenhed vel er
temmelig eiendommelig (guulbruunt, fiint, kalkholdigt Sand
med smaa Glimmerblade og Nyrer af bruunt Leer, omgivne
af Kalk, samt mange Konkretioner af Kalk — altsaa af en
vis Lighed med vore Bruunkulsdannelser), men dog ikke
afgjørende for Spørgsmaalets Besvarelse. Det andet Sted, jeg
undersøgte, var Strandskrænten noget Nord for Vedbæk, hvor
der findes smukke Profiler af Rullesteensdannelser, men intet
iøinefaldende Grønsand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:56:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nahitids/r3b6/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free