Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 _
phologiske Tydning og Systematik til en saa indviklet
Opgave, at man har foretrukket at omgaae den istedenfor at
lose den, og drevet Sondersplittelsen saavidt, at Metlioden
nu er ifærd mod at ophæve sig selv i dødelig Selvmodsigelse,
eftersom den noget nær er naaet til at fremstille hver eneste
Art, som en egen Type. Men skjøndt man, soni foran
udviklet, hos sugende Dyr som Rhynchoterne ikke kan vente
saadanne Modsætninger i Mundbygningen, som man træffer
hos Dyr, der gribe og tygge med Mundlemmerne, saa er det
dog lidet troligt, at den store Forskjel, der i alt Fald i
andre Henseender maa komme tilstede mellem Dyr, der
udelukkende suge Plantelegemer, og dem, der enten lige meget
suge Plantesaft og Dyresaft eller udelukkende Dyresaft, ikke
i al denne Formrigdom skulde findes afgrændset med afgjort
Bestemthed ved et eller andet Træk i Bygningen. Navnlig
vil den rolige udbredte Planteflade stille ganske andre
Fordringer til Rhynchotens Bygning, end dut levende Dyrs skarpt
begrændsede, plastisk afrundede Legeme, som vrider og
vender sig under Rovdyrets Behandling. I begge Tilfælde bliver
Fordringen Kraft i Snabelens Forelse, med betydelig Stigen
for förste Tilfælde, som derimod slet ikke kan taale, hvad
sidste Tilfælde kræver med ligesaa afgjort Nodvendighed som
Styrken, nemlig Lethed i at forandre Snabelens Sigte under
Brugen, der ofte kan inedfore gjentagne Stød, da Hensigten
jo er først at dræbe, og dernæst at suge. I sidste Tilfælde
maa Dyrets hele Form blive slankere, og navnlig Hovedet
mindre, mon let at dreie, hvorimod baade Hoved og Snabel
ville kunne vexle betydeligt i Fonn, efter Beskaffenheden af
det Bytte, som skal jages. I første Tilfælde derimod maa
Dyrets hele Form blive kortere, plumpere og mere sluttet, og
navnlig Hovedet blive stone, da det har at rumme de langt
kraftigere Muskler, som kræves til Indstikningen i den
fastere Planteflade, men derimod faaer Hovedet ingen Brug
for Dreielighed, og kan, ligesom Snabelen, ikke komme til at
vexle betydeligt i Fonn, eftersom Dyret her intet Hensyn har
at tage til nogen fremmod Villie, saa at dets Stilling under
Indstikning og Sugning i det Hele altid kan blive den samme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
