Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246_
saaledes hos Homopterne, hvor Hovedet virkelig er saa stort,
d. e. saa rummeligt, som det sees udenpaa. Her ligger
altsaa en capital Modsætning, som vel kan tilsløres for den
mere overfladiske Betragtning, men efter sin Natur maa være
gjennemgribende, og som virkelig ogsaa med al ønskelig
Skarphed finder sit sidste Udtryk i et enkelt ydre
Bygningstræk. Under Bestræbelsen efter at bringe de to mod
hinanden rettede Bevægelser: 1) Hovedets (og dermed
Snabelens) Tilbagepresning og 2) Kroppens Fremadpresning, til at
samvirke under de gunstigste Betingelser ved at formindske
Afstanden mellem deres Udgangspunkter, føres Panden
nemlig saa langt ind under Dyret, at der mellem Hoved og
For-been opstaaer en Collision om Pladsen, som kun kan løses
ved gjensidig Imødekommen, nemlig derved at Forhofterne
tildeels optages i Hovedet, i Indhulinger i Kinderne, som
følgelig, hvor underlig det end klinger, tage Part med i
Udbygningen af Forhofternes Leddeskaale. Ved denne
Indretning bliver det selvfølgelig umuligt for Homopterne at dreie
Hovedet under Stikning og Sugning: de kunne blot løfte og
sænke det lidt. Intet Saadant indtræder hos Heteropterne,
hvor fladt og bredt deres Hoved end kan see ud: Kinderne
naae kun til Prosternum, aldrig til Forbenene, og Hovedet
beholder derfor sin Dreielighed paa den halsformede
Nakkeknude. Denne Modsætning leder altsaa til følgende Diagnose
for de to Underordener:
Homoptera: Forhofterne indpassede i Kinderne.
Heteroptera: Kinder og Forhofter frie af
hinanden.
IH
Homopterne ere alle Pagiopoder og udelukkende
Plantesugere. De ere meget formrige, men Udviklingen af deres
hele Række foregaaer uden Sidespring lige fra Cochenillerne
op til Sangcicaderne i een og samme Retning, hvis forskjellige
Trin betegnes af Stillesidden (med Sommer-Formering uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
