Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281_
ningstiden har oppustelige Blærer under Struben, da er
denne Angivelse falsk og bliver saa meget mere forkastelig,
som Lydblærernes Plads hos denne og nærstaaende Arter
netop er charakteristisk i Modsætning til Forholdet hos vore
andre Frøer. Lydblærerne sidde ikke under Struben, men
paa Baghovedets Sider eller endnu rettere: bag Mundvigene,
saaledes som allerede Roesel’) angiver det. Med Hensyn til
det andet Punkt i Steenstrups Angivelse, at det er i
For-plantningstiden, at Hannerne have disse oppustelige Blærer,
da er heller ikke dette correct; ialtfald er det vildledende,
thi Lydblærerne ere tilstede idetmindste hele Sommerenv),
og man gaaer vel neppe for vidt ved at antage, at de
overhovedet ikke ere periodiske Dannelser. Blandt
Arts-mærkerne har Nilsson (1. c. p. 88) opført Mangelen af »brun
fläck genom örontrakten«, men uagtet Steenstrup (1. c.) har
gjort opmærksom paa denne negative Charakters Uholdbarhed,
har Nilsson dog i 2den Udgave af sit Arbeide (1860. p. 106)
atter benyttet den. Naar imidlertid Steenstrup som Bevis
for sin Paastand anfører, at den nævnte Plet ofte er tilstede
hos R. esculenta i den yngre Alder, og at de andre Arter
undertiden have den saa svag, at den aldeles ikke eller meget
vanskeligt kan skjelnes, saa maa jeg vel fuldkomment bekræfte
den første Del af hans Udsagn, men derimod tillade mig at
yttre Tvivl om Rigtigheden af den sidste Bemærkning; blandt
de Tusinder af Individer af R. arvalis og R. platyrrhina, som
jeg har undersøgt, har jeg aldrig truffet et eneste, hos hvilket
den nævnte Plet ikke var fuldkommen tydelig.3) De
mørke Tværbaand paa Baglommerne ere i Regelen bredere
’) Roesel van Rosenhof. Historia naturalis ranarum nostratium.
Norimbergae. 1758. Fol. . . «ut et binae illae globosae vesicae,
quas niasculi clainantes, ad oris latera ex angulis ipsius
propellunt; quibus vero foeniellae, leuem tantum grunnituni cum
quadam gulae inflatione emittentes, omnino carent«. (p. 54.)
3) Saaledes som ogsaa Siebold anfører (»Ueber Rana oxyrrhinus
und platyrrhinus« [Arch. f Naturgesch. 18. Jahr. 1 Bd. 1852.
p. 14]). Cfr. forøvrigt herom det biologiske Afsnit.
3) At den kan være utydelig eller maaskee endog udvisket paa
ældre Spiritus-Exemplarer, er høist rimeligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
