Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_288
I de förste 2 ä 3 Dage, efterat Haletudsen er bleven fri,
iagttager man kun, at Halen bliver længere, Svømmebræmmen
noget bredere og Blommeinassen mindre. Endvidere forsvinde
de ydre Gjæller i Regelen, naar Dyret er et Par Dage
gammelt; i omtrent tre Fjerdedele af de af mig iagttagne
Tilfælde forsvandt de hnire Gjællefryndser først, som oftest
dog kun nogle faa Timer forend de venstre. — Efter et Par
Dages Forlob sees Halen tydeligere afgrændset fra Kroppen,
dels ved Svømmebræmmens Væxt, dels ved Blommemassens
Resorption. Samtidigt hermed blive Hovedets forskjellige
Partier tydeligere, og navnlig træde Oinene stærkere frem.
Svommeforsogene foretages hyppigere og heldigere, men ere
dog endnu indskrænkede til smaa Udflugter af nogle Secunders
Varighed. Hver lille Plantetrevl, som Haletudsen træffer paa
disse Ovelsestoure, bliver benyttet til Hvilested, idet Dyret
øieblikkeligt hager sig fast derved med sine interimistiske
Munddele for atter efter nogle Øieblikkes Forløb at vove sig
ud. — Nu følger der tilsyneladende en meget hurtigt
fremskridende Væxt af Haletudsens Krop, men denne Væxt er
dog af en egen Natur; den bestaaer nemlig deri, at der under
Kroppens Hud dannes en betydelig Mængde Bindevæv i en
plasmatisk Vædske, hvormed Hensigten udentvivl er dels
at formindske Dyrets Vægtfylde, dels at danne en Slags Plastron
for det spæde Dyr. Bindevævsmassen tjener desuden som
Suspensorium for Endetarmen.
Jeg har desværre ikke kunnet gjöre fortløbende Iagttagelser
over denne Arts senere Udviklingsstadier og maa derfor, hvad
disse angaaer, indskrænke mig til nogle spredte Bemærkninger
om Forhold, jeg mere tilfældigt har iagttaget. — Man træffer
ofte samtidigt i en og samme Dam Haletudser af denne Art
paa høist ulige Udviklingstrin, men man tør heri ikke see en
stridende Resultater hos de forskjellige Forfattere; naar Bruch
(1. c. p. 197) ganske kategorisk siger: »Bei allen Arten
vergehen die Kieinenfranzen der rechten Seite früher als die
der linken«, saa er det urigtigt, om han end paastod, at han
»liundertfåltig« havde overbevist sig derom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
