Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og naar det faa Linier derefter hedder: »I Udgangen af
September og Begyndelsen af October ere Kjønnene allerede
iagttagne paa eller i Nærheden af deres Overvintringspladser,
Hannerne i Vandene og Hunnerne i disses nærmeste Omgivelser
paa Landjorden«, da indeholder denne Bemærkning kun den
irrelevante Oplysning, at man paa den nævnte Aarstid har
truffet Kjønnene paa de selvsamme Steder, hvor man kan
træffe dem hele Sommeren igjennem, samt det Postulat, at
Hannerne overvintre i Vandet’). — Det er flere Gange hændet
mig i Vinteren 18{f£, at jeg har truffet mandlige Individer af
denne Art i Vand, men hvergang under saadanne
Omstændigheder, at det lod sig tænke, at de vare komne derhen paa
tilfældig Maade, uden at have været der fra Vinterens
Begyndelse. Jeg har saameget mere Grund til ikke at fæste
Lid til disse enkelte Iagttagelser, som jeg eengang (d. 24de
Novemb. 1867) under ganske lignende Forhold (i et
Kildebassin) traf en ung Hun af denne Art. Om der muligvis
blandt Hannerne gjør sig nogen Forskjel gjældende mellem
de forskjellige Alderstrin med Hensyn til Vinterqvarteret
(saaledes som hos R. platyrrhina), veed jeg ikke; derimod
er det aldeles sikkert, at alle Hunnerne, baade unge og
gamle, overvintre i Jorden eller ialtfald paa Skjulesteder, der
under almindelige Forhold ikke staae uuder Vand.
Æglægningen finder altid Sted i stillestaaende Vand eller
dog kun paa saadanne Steder, hvor Vandet har en meget
langsom Bevægelse; heller ikke efter Forplantningstiden træffer
man denne Art i rindende Vand, hvilket derimod stundom er
Tilfældet med R. platyrrhina. Maaden, hvorpaa Hannen under
’) Om do ovenfor omtalte Frøhanner, der fandtes »in kleinern
Gewässer« , faaer man endvidere den Oplysning, at de i de
første Dage svømmede »sehr munter umher, die Köpfe
und Augen immer gegen die Ufer gerichtet«. Atter
lier bringes man i Forlegenhed. Hvorledes vilde det nemlig
være muligt, at en Frø, der svømmer omkring i et Vandbassin,
skulde kunne undgaae at vende Hovedet mod Bredden? Hvordan
den end dreier sig, hvor munter den end er — den vil dog
stedse vende Hovedet »gegen die Ufer« ; og hvad Øinene
angaaer, saa maae de nødvendigvis følge med Hovedet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
